Rundt i verden er nød, fattigdom og krig. Ja vi i FredsVagten er ganske almindelige mennesker, der mener , det er nødvendigt at sige fra, hvis vi mener noget med solidaritet. Vi er stolte over at modtage jeres pris og at den kommer fra en fagforening, fra Jord og Beton. Nu er det en kulturpris vi har fået og jeg vil starte med at synge:
”Det er ikke så farligt med sygdom og død, med småkævl og krig , med krigsindustri, med noget som helst. Tingene løser sig lidt efter lidt. Det’ ikke dtr ansvar, om verden bliver frelst og ingen forlanger, du gør noget som helst. For alt går jo godt- ikke sandt! ”
Man taler om ulvetider,
Det siges at verden er hård.
Vi er presset fra mange sider,
Det uskyldige skete i går.
Det nære, det umiddelbare
Den fornyende skabende leg
Visner væk ved det stress vi kan klare
og ved tvivlen om midler og vej.
Der er dem, der har svar på det meste,
Fanget ind af en fast teori
Mens et sug efter svar fra de fleste
Slipper demagogierne fri.
Vi har nok af de lette løfter
Om samfundets vel og dets ve,
De er med til at uddybe kløfter
Mellem viljer til det, der skal ske
I en tid , hvor ulvene glammer
Og jager de vildledte får,
Er det vigtigt, vi danner os rammer
Om at afprøve, hvad vi formår.
Skaber steder, hvor vi kan være,
Hvor samtalen går i et sprog,
I former, hvorved vi kan bære
En forpligtende ny dialog.
Går ind for sammen at dele
En viden, et skabende bliv.
Går fælles om det, der vil hele
Og nære hverdagens liv.
Jeg vil på FredsVagtens vegne gerne takke for de rare penge, for uden midler falder vi let i staver, vi vil også fornyes uden at svigte os selv og vort sted. Selv ild, betonklodser –for vinden blæser hidsigt på Christiandborg Slotsplads- løbesedler og lamineringer koster. Og vi vil godt kunne noget mere.
Hvad har FredsVagten med kultur at gøre? Jo, lige som den, er vi vel en cirkel i rummet, der holdes i sit eget kredsløb omkring den store planet.
Nej, ligesom kulturen er vi ikke kandidat til planetariet. Vi er et svæv midt i jordens eget univers, et svæv , der gerne vil ind og blive mere indhold og udgangspunkt. Vi ved, både kvindesker og mændesker er gravide med os, men det, der fødes bliver let til u-kultur og u-fred. Til massekulturens vaner, afledninger og profit, til lidt fjern klassisk dannelseskultur, der er langt bedre at hæfte sig på og inspireres af, men som også mest hører til glo-kulturen. Deltagerkulturen- græsrødderne, amatørene, foreningerne, er alt for ofte sidst, når kulturbevillingerne uddeles. Musikken er væk i skolen i 2002, kun de største foldboldtalenter plejes, ofte ved hjælp af private sponsorer med særinteresser. Amatørteatre, jeg har truffet, har måttet øve i kantiner, garager og skolestuer. Men fred og kultur er at tænke, give plads, udvikling, identitet og samspil. Fredskultur er møde for et frigørende fælleskab, en planet af mennesker i dialog og bevægelse nedefra uden lodrette diktater. Demokrati beder ikke om systemer, men om det blandede fællesskab, hvor kulturen fornyes, spørges og spørger ud fra humanistiske oplevelser. Så vi har skam et fjendebillede i fredsbevægelsen: De underkastende systemer og manglen på nærvær.
FredsVagten er sig selv, ikke skabt af organisationer, partier eller religiøse bindinger. Derfor er vi også en mangfoldighed. Vi står for mødestederne og indlevelsen, det levende medmenneske, den levende kultur i os alle og derfor bakkes vi stadigt kraftigere op. For folk vil ikke en delt og ubæredygtig verden og de stores profit, men det gode sammenhold.