Nyhedsbrev 16, januar 2011
Kære fredsvagt-venner og støtter
Alle tidligere Nyhedsbreve kan læses på http://fredsvagt.dk/om/nyhedsbrev_15 ,_14 etc
Hvis man ikke ønsker at modtage FredsVagtens Nyhedsbreve så send en mail uden indhold med subject ’Nyhedsbrev nej tak’ til bo@fred.dk fra den mailadresse det modtages på.
Status
Vi har brug for nogle folk til at hjælpe os med at få slæbt vores grej over til Bymuseet på Vesterbro ;-)
Ja, den som kun tager spøg for spøg…, en god spøg baserer sig på virkeligheden, og det er virkeligheden her medio december at vi er meget tæt på at gå på museum. Jeg ved godt jeg har råbt ’ulven kommer’ i de seneste nyhedsbreve og måske også denne gang vil det vise sig at vi er endnu endnu ENDNU sejere end vi troede, selvom julen nærmer sig. At Gud vil mildne luften for de klippede får i afgørende øjeblikke og vise endnu en vej, endnu en ny fredsvagt. Faktisk har de seneste opfordringer givet nogen mindre effekt. Nogen ser ud til at bide sig fast. Tak til jer ;-) Jeg gentager at kulden er til at leve med når man klær sig derefter. Silende dagsregn er faktisk værre. Men en af de nye frøs jammerligt og har meddelt at hun vil gerne være med igen til foråret. Sådan er det bare.
Kedsomheden er et spørgsmål om holdning. Fra en anden synsvinkel tilbyder FredsVagten nemlig en rolig stund i en stresset hverdag, ude i dagens lys. Det er både fysisk og mentalt sundt, men alting med måde. Når vi er så få er vi naturligvis i en ond cirkel, thi anstrengelsen for de tilbageværende er større og effekten tilsvarende mindre.
Formelt er der 180 vagter á 2 – 3 timer på en måned. Vi er reelt 20 til at dække dem. Af disse tyve er de 10 ustabile… I kan nok se. Næste uge er skemaet tomt, og jeg tvivler af og til når jeg ser ned over de tomme sider og den udpinte telefonliste, på at FredsVagten eksisterer til jul. Og så gælder det altså at vi skal ha vores grej på Københavns Bymuseum. De har for år tilbage været forbi og udtrykt interesse.
Når du læser dette ved vi om vi klarede jul og nytår.
Aj, tænk hvis vi ikke mere skal komme ind til rotunden og stå vores timer for den gode sag. Nogen af os får abstinenser… herunder jeres ærede skribent. Det ville så endda være okay hvis vi havde vundet, men at gi op før krigen… det vil pine os oveni abstinenserne. Det kan vel for fanden ikke være meningen at I ikke er 200 derude som vil gi 3 timer om måneden for at opretholde vores smukke billede af en indædt modstand af terrorkrigene.
Det smukke billede forandrer sig hele tiden. I et par år havde vi 2 alternative fredsfaner. Dem har solen blegnet og vinden flænset, så nu er vi tilbage ved de ’rigtige’ regnbuer, og Swanee, vores østrigske fredsvagt fra Wien, er i landet igen og har medbragt os 3 FRIEDE flag.
Trekanten, eller FredsSkibet har været hjemme til renovation da vinden en dag flåede det ud af hænderne på Doris og vred det omkring så pladen brast i hjørnerne. Så er det samtidig blevet malet op og skinner nu insisterende sit budskab; herunder at vi har IKKE tænkt os at lade grejet forfalde.
I dag kunne jeg i vagtbogen meddele at et af vore permanente skilte var væk. Eisenhower-citatet på engelsk, hvor vi på den anden side længe har flashet spørgsmålet om hvor længe den danske regering fortsat vil dræbe uskyldige afghanere (se billedet). Så nu kan der igen tænkes kreativt omkring udtrykket på pladsen ;-)
Folketinget åbner, og FredsVagten er på plads med et opdateret skilt som Pia Qu primus motorerede for.
Den ideologiske følelse
Jeg er ved at læse Bo Elkjærs bog ’Kære Statsminister’. Den kan virkelig anbefales; fra side et glipper øjnene op, skulle man ha fortrængt løgnene. Med sværvægt dokumenterer han at regeringen Fogh løj lodret omkring motivationen for at gå i krig i Irak. Grundlovsstridigt holdt de Folketinget for nar. Og dog blev julemanden Fogh, der pumpede vores huse op til forbrugsballoner, genvalgt to gange efter denne falske løgnekampagne. Fuck han var dygtig. Men tilbage på bundlinien står at demokratiet er ophørt med at fungere når regeringen i sin magtfuldkommenhed, grundlovsstridigt kan lyve nationen i krig.
Der sidder jeg i vinduesnichen en rigtig kold dag, slubrer lidt kaffe fra termossen og læser i Urban jeg har med fra toget. En stemme siger: Jeg ved ikke rigtig hvordan vi skal…. Jeg ser op og hører ikke mere da jeg ser det er Per Stig Møller, den ydmygede degraderede fordums vicestatsminister, i følge med en yngre mand. Bo Elkjær var med mig da jeg spontant udbrød netop idet de passerede: I skal da bare lyve som I plejer, nemt nok!
Tak skal du ha!, sagde Per Stig med en noget bister mine, da han så tilbage mod mig.
Selv utak, I bringer landet i uføre!, småråbte jeg efter dem, og så var de væk bag Borgens runding.
Jo, så ved jeg igen hvorfor jeg sidder der i kulden og timerne.
Hverdagen
Fra en note på facebook, delt med FredsVagtens gruppeside:
27. november 2010
Jeg videregiver med tilladelse denne beretning fra lørdagens fredsvagt. Det er den ånd der har båret os gennem mere end 9 år i al slags vejr... ;-D tak Inge
Hej FredsVagtere!
Jeg havde en dejlig vinterlig vagt i dag med masser af sne og snefygning. 3 fredsfaner fik jeg møffet og surret fast i de 2 nærmeste lysstandere med sejlgarn ( det blæste for meget til at satelliterne kunne stå frit) , dagsskilt og plancher føg til med sne hver halve time. Bannerne til rotunden er stivfrosne og ville knække hvis jeg foldede dem ud, så de blev liggende. Jeg tror kun at flagene rigtigt kunne ses på afstand i snefygningen.
Dejlig dag fordi :
1.Jeg havde 3 lag ben-varmere+ skibukser på, 2 par handsker ( læderhandsker inderst, bælgvanter yderst ) og 2 indendørs-jakker+ vindtæt overjakke . Dejligt varmt i den knirkende stille sne.
2. Martin holdt mig med selskab fra vi åbnede kl. 12 til kl. 14.45 ( hvor han stak af - til snedig café tror jeg - med Henning ) . 20min. efter kom Suz forbi på vej til sit ugentlige luksus-bad i Christianias badehus og blev hængende og diskuterede snedige kvinde-ting til kl.17, hvor det havde været mørkt mindst en time ( jeg ville ellers have lukket kl.16 hvor det mørknede ). Jeg var nu blevet særdeles rødmosset, men stadig dejlig varm. Og nu sidder jeg så med hér med en dejlig varm kop the, imens sneen fordufter fra mit tøj i brusekabinen : såeh, alt i alt en dejlig dag - og så tror folk at vi er sådan nogle ildsjæle - det er vi måske også, men hvor det dog er dejligt at stå med "PEACE" i sne ved juletid ( der var handelsstandens juleoptog på Amagerbrogade da jeg kom ud til Amagerbro ). Fred på jorden ... ind imellem har jeg det også i sjælen. F.ex. lige nu
Kram Inge
---------------------------------.
Det ER et spørgsmål om holdning og varmt tøj.
Og en anden note fra 17. december, sendt ud i FredsVagtens interne mailgruppe
Kære fredsvenner
Vi havde en festlig sen-eftermiddag i fredags, hvor der var "korsang for mangfoldighed" på Slotspladsen. Vi var talstærkt til stede - Tine, Birte, Inge, Thorleif og mig - og Birte havde endda besøg af sit voksne barnebarn med samt en lille gruppe venner. Dejligt at se og snakke med de sympatiske unge fyre! Korsyngeriet var vældig flot: det lykkedes en dygtig instruktør fra scenen at få folk til at synge både to- og trestemmigt, og det lød endda smukt! De fleste af sangene handlede om fred, og vi tog et par af vores flag med hen til forsamlingen da arrangementet nu passede så fint med vores budskab. Til sidst blev der også givet en hilsen til Fredsvagten fra scenen.
Så det var alt i alt en fin oplevelse.
Kærligst
Minna
Siden sidst
Anden halvdel af september fik vi selskab af de sultestrejkende syriske kurdere. Et stort hvidt ’festtelt’ fyldte godt op og derinde boede de udstødte. Igen udfordres FredsVagtens aktivistkreds, som uundgåeligt føler stor empati for de fredløse og derfor melder fra for i stedet at sidde vagt hos dem. Gode folk hænger ikke på træerne… eller det er måske kun et spørgsmål om tid sådan som Løkke’n strammer, dirigeret af mor Pia.
Vi rundede Kulturnatten 15. oktober. Igen en dejlig aften hvor der blev sunget og tegnet fredsbudskaber i det milde oktobermørke. Få dage senere vores 9-årsdag, der i år blev markeret med en demo i anledning af at det jo var samme dag som de danske myndigheder besluttede at indløse Musketereden mellem NATO-landene og konkret hjælpe amerikanerne i krigen i Afghanistan.
FredsVagten blev hyldet og også det var en god dag hvor vejret holdt sig artigt og gode folk viste fredsviljen. Igen må vi anføre at vi kender ikke kaos-effekten af det vi gør. Vi havde det i al fald hyggeligt med god musik og taler. Og i dagens anledning vajer vi sorte faner.
Så en dag medio november lyder der råb over pladsen. De tilstedeværende fredsvagter ser en lille demonstration komme ovre fra Højbro. Det viser sig at være en gymnasieklasse fra Slagelse der demonstrerer til fordel for deres somalisk-danske klassekammerat ”1 2 3 4 Felicia hun er her og blir!” og ”Hvem ska bli i Danmark?.. Felicia ska bli i Danmark!”
Bureaukratiets rigide regelrytteri under Pia K’s pisk har fundet at Felicia skal udvises selv om hun er dansk, dygtig og flittig. SUUUUK, hun er mørklødet og har aner fra en slyngelstat, uhhh – vi gyser.
Vi fredsvagter klappede i vores små buttede; at en hel klasse sætter sig i bevægelse, nedlægger undervisningen og køber billetter til København for at støtte deres mørklødede klassekammerat. Så tror man på det lidt igen. Tak, og de opnåede løfte om et møde med integrationsministeriet.
I starten af november havde vi i lighed med tidligere år hyret to Operation Dagsværkere. Dette var i år to piger fra Christianshavns Gymnasium. De kom med op til SF og lave løbesedler og de kom op i Statsministeriet og aflevere en løbeseddel med en lille dagsaktuel påtegning… jo vi ber om kvittering, så bør vi kunne få dem igen i aktindsigt.
For at gi OD’erne lidt mere arbejde med meningen, fik de en hjemmeopgave og så ville vi i stedet lade dem få fri tidligt; de skulle finde nogen relevante opslag til vores opslagstavler. Det lignede dog noget venstrehåndsarbejde… der var ikke tid, så det gik lidt i vasken at få snakket om det og hvad de havde tænkt sig.
Operation Dagsværk er to fluer med et smæk, dels får vi nogle unge at snakke terrorkrige og demokrati med, og dels overfører vi lidt midler til et godt ulands-projekt. Og det er med til at holde os i live.
Medio november havde vi Russia Today på banen. Over to dage optog Irina og crew interviews med de tilstedeværende fredsvagter http://rt.com/news/peace-watch-war-afghanistan/
Ultimo november kom P3/Køter forbi og interviewede og det er der kommet bl.a. en lille youtube ud af: http://www.youtube.com/watch?v=SuvfTn3trzY
Sneen og kulden kom tidligt i år. Vi kan godt mærke det. Det bliver sværere for de trofaste. Jeg opfordrer igen til at ta ordentligt med tøj på. En halv gang mere end man tror. Kulden bider og sneen slår, men krigen fortsætter år efter år. Tænk hvilke vilkår de har som har fået bombet deres huse. Sneen optimerer budskabet idet fredsfanerne kan stilles højt i snebunkerne.
Galschiøts Balance-statuer listede en skønne nat hen til os, hvilket er bedre end at de står og fedter op af rytterstatuen med Frederik 7
Så er der SU-demo. Så en Klimademo, Kærlighedsdemo og som Minna fortæller om herover ’korsang for anstændighed’. Demoer kommer og går, FredsVagten består. Hjælp os, støt op, tag en vagt, ring til Bo – det er mig – på 5090-1860 og få en ærefuld og helt gratis ;-[) aftale.
Til sidst vil jeg lade jer vide at vi har holdt studiekreds om det kildne emne; skal vi respektere hyldesten af danske soldater; konkret i form af 1 minuts stilhed for de der døde i ’internationale missioner’ som krigen kaldes når den skal være ’spiselig’ for den danske offentlighed.
Vi diskuterede emnet men fattede ikke en vedtagelse på FredsVagtens vegne. Så det er stadig uafklaret hvordan vi i givet fald skal opføre os til næste år… hvis vi stadig er, eller selvom den daglige fredsvagt måtte være nedlagt kan vi jo stadig lave en sammenkomst 5. september – en lille uge før 10-årsdagen for terrordiskursens begyndelse: 11. september 2001
Apropos flagdagen. Vi har modtaget to ex. af kvartalsmagasinet Fred & Frihed fra Kvindernes Internationale liga og et lille takkekort for den fredelige gode smukke demonstration med vores 50 fredsflag. Kvinder i Sort deltog jo i flagdagen.
Efter Kulturnatten blev der smidt noget is og 4 dage senere var det ikke smeltet, så jeg tog lige et anderledes klima-billede af FredsVagtens årsdag gennem et tyndt isstykke.
Kram til alle gode støtter
Bo
Ps: ja du gættede rigtigt. Vi overlevede jul og nytår, men det er stadig utilfredsstillende at vi ikke kan være der fra 10 – 18 som intentionen er. Bør nok udsende pressemeddelelse derom.
3. januar var vores dagtællerskilt væk… og jeg har også taget bannerne med hjem til vask og reparation når de alligevel ikke kan sættes op for sne og frossen jord på rotunden.
Hørs igen til april.
