I anledning af det kongelige bryllup er FredsVagten i hele uge 20 blevet nægtet sin sædvanlige plads foran Folketinget. Tilladelsesgivende politiassistent henviser til højere instans, da han ikke direkte kan pege på konkrete forhold til hinder for vores ret til at demonstrere på Slotspladsen. Han peger i stedet på et sagen uvedkommende forhold; den overbærenhed myndighederne har udvist vores fredsstand, og det ligger i underforståelsen at vi står os bedst ved at bevare det gode forhold. Deri tager han nok ikke helt fejl; vi vil gerne bevare vor fredsstand indenfor de enkle muligheders rammer.
Vi er dog ikke rigtig glade ved at fortrække så let uden kamp for vore demokratiske rettigheder, at bare lade os koste og kyse af en betjent, der er nødt til at gøre sig brysk fordi magten udemokratisk bare vil ha os væk... men vi er jo en fredsstand og bøjer os for overmagten, der til al rigelighed viser os hvordan de forstår at bøje retfærdigheden og demokratiet efter behov.
Bortviste fra Slotspladsen må vi dog gerne stå i den vestlige ende af Ved Stranden der vider sig ud til en plads ved Højbro. Men ikke torsdag og fredag hvor de officielle begivenheder lægger beslag på hele indre by. Da nu de kongelige gæster ikke må se at der findes en folkelig fredsvilje i Kongens København, har vi valgt at drage i eksil på et af de mindst royalt orienterede steder i landet; Blågårds Plads, Nørrebro(nx). Her vil vi hente varme, inspiration, medhold og måske nye fredsvagter, til at mandag fortsætte tilbage ved Borgen. Der er mere end nogensinde brug for at minde om at der er en anden metode. Brug for vedvarende at protestere mod hykleriet der nu har afsløret endnu en horribel side i form af direkte tortur (filmet af bødlerne selv (!!), mens vores regering logrer stadig mere begejstret for mr. George W. Bush, og hans udsendte charmetrold Colin Powell. Brug for at påpege at bødlerne ikke er afvigende elementer, men at
tortur er en logisk del af magtspillet og nedkæmpningen af fjenden. Det er ikke fordi vi tror nogen krigerisk part er bedre i det stykke, men vi er hjernevasket til at acceptere Bush-slængets synsvinkel, og hårdnakket benægte fakta og sund fornuft i spørgsmålet om hvem der er til fare for verdensfreden.
Men folket har selvfølgelig heller ikke tid til at følge med i koalitionens fortsatte kvaler med at få vredet Irak ind i en vestlig demokratiform. Der er jo kongeligt bryllup på alle kanaler.
Bo Richardt 4/5 2004