Japansk Ceremoni:
De døde sjæle fra Hiroshima mindes og sættes fri.
(Se programtidspunkter nederst)
6. August 2005 er 60 års dagen for atombomben over Hiroshima.
Der døde 140.000 mennesker i Hiroshima den 6. august 1945, da den første
atombombe blev kastet over Hiroshima angiveligt for at afslutte anden
verdenskrig. Tre dage senere døde 70.000 i Nagasagi.
En skik på Hiroshima dagen er, at man på japansk vis sætter et lys for hver
sjæl i rislamper på vandet, og lader dem drive af sted for at mindes og sætte de
døde sjæle fri.
Vi vil gerne invitere til en ceremoni og holde denne skik ved lige. Vi har
desværre ikke 140.000 lys, men sammen med de mange andre mennesker over hele
verden, der opretholder denne tradition, kan vi måske få alle sjæle med.
Dette initiativ er taget af Fredsvagter, som i 1388 dage har stået vagt udenfor
Christiansborg og vil fortsætte, så længe Danmark deltager i krig og besættelsen
af Irak.
Danmark har stadig en aktiv rolle i NATO’s atomvåbenstrategi. Dansk industri
samarbejder tæt med den amerikanske våbenindustri om produktion af materiel til
et nyt våbenkapløb på jorden og i rummet.
USA sammen med Storbritannien arbejder for tiden på udviklingen og produktion af
en helt ny generation af atomvåben.
Hiroshima aldrig igen
60 år efter atombomben over Hiroshima
Program:
Kl. 19.00: Vi mødes i Bogcafeen i Egilsgade 24, kld. på Islands Brygge, hvor vi
deler lidt medbragt mad og drikke.
Kl. 20.00: ATOMIC JOURNEYS
Vises en film om atomprøvesprængningernes historie, der blandt andet indeholder
mange hidtil aldrig viste klip fra atomprøvesprængningsområderne.
Efter filmen er der tid til en kort snak om filmen, og en diskussion om den
aktuelle atomvåbensituation.
Kl. 22.20: Vi går sammen ned til Kajen på Islands Brygge udenfor det nye
medborgerhus på Islands Brygge (ud for Njalsgade) hvor vi inviterer folk til at
deltage sammen med os. Alle er velkomne.
Kl. 22.45: Sætter vi lysene i vandet – holder et minuts stilhed og slutter af
med en fælles sang.
Krig er terror
Fred er mulig