kære gode venner og støtter

Nyhedsbrev nr. 7, oktober 2008

Sidst skrev jeg om 2 unge officersaspiranter som interviewede FredsVagten med henblik på træning i 'kulturforståelse'. Det var jo en udfordring for vores selvforståelse at være med til at træne soldater, men på den anden side ville vi ikke være berøringsangste og afvise disse unge mænd og deres behov for at forstå verden… det kan de jo kun blive bedre mennesker af.

Nu har vi fået henvendelse fra en gruppe veteraner der arbejder på at få oprettet bedre forhold for de hjemvendende der er blevet traumatiserede af deres oplevelser. Vi har naturligvis stor medfølelse med disse mennesker der drog ud i verden for at hjælpe folk der var ramt af krig og undertrykkelse, og oplevede en afmagt så stor at de blev syge i sjælen – bogstaveligt talt. Og det skal osse anføres at flertallet af dem er fra Balkan-krigenes tid i 90'erne. Alle krige er beskidte, men Balkan-krigene var ikke så beskidte for Danmarks vedkommende som terrorkrigene. På Balkan foregik det (vistnok) trods alt under FN-flag… jeg hører nu i min øresnegl at det var NATO der bombede Serbien i 98.

Og hvem er vi, at vi skulle fordømme de hjemvendte. Når de er kommet på bedre tanker. Og desuden har de en pointe som er svær at komme udenom; Når de nu i statens og således samfundets tjeneste, var kommet så galt afsted, fortjener de så ikke at staten/samfundet viser respekt for den sygdom de pådrog sig derved.

Imidlertid er der usikkerhed om hvorvidt denne veteran-gruppe, udover dette ønske om respekt og støtte, principielt fordømmer Danmarks udsendelse af soldater til fjerne egne hvor vi reelt er med i krig. De udtrykker stor respekt for FredsVagten og er glade for at vi foreløbig har anerkendt deres ønske om samarbejde og håber naturligvis at det osse kan være os til nytte. Der kunne måske være tale om eksponering med fredsfaner til et arrangement de vil afholde. Og der er det jo vi blir usikre på hvad det er vi pludselig skal tages til indtægt for.

PÅ stormøde 4. oktober har vi besluttet at vi ikke vil indgå i et officielt samarbejde.

Dette stormøde har osse evalueret Europæisk Social Forum 17 – 21. september i Malmø.

FredsVagten havde tilmeldt sig et fælles arrangement med en række andre organisationer. Og en bod sammen med Nej til Krig. Undertegnede kunne af arbejdsmæssige grunde ikke deltage, men lader sig fortælle at mødet var godt. Boden nærmest ikke eksisterende… men vi havde heller ikke været tjekkede nok selv til at få en masse materialer med. Vi har ikke flere flag at sælge.

Det var desværre osse ret dyrt at deltage – dels jo i entre, men osse i transport derover da vi som københavnere ikke kunne blive indkvarteret. FredsVagten selv har derudover fået en pænt stor regning for vores position som medarrangør. Fair nok at vi deles om udgifterne, men der venter klart en diskussion omkring mål og midler. Sidstnævnte er ved at nå bunden, så vi føler os ikke ganske sikre på at effekten står mål med anstrengelserne.

Det er naturligvis en slags klynken at påpege at vore støtteindtægter kun løber sporadisk, men det er osse reelt nok i betragtning af at vi er ved at nærme os en ny sæson for genoprustning af støttemedlemsskabet. Så tag lige og luk webbanken op og smid en skilling efter os på 8401 1041096. Alt andet lige gør det det lidt nemmere at holde ud at der er råd til at lave nogle arrangementer indimellem.

22. august holdt vi 2500 Trommer for Fred… der kom 25 ;-) og en lastbil med masser af trommer som vi kunne låne kvit og frit. Det var noget Jezus arrangerede. Og vi lavede da så meget larm at en dame pludselig lidt i 8 kom farende og med fortvivlet stemme på fremmedsprog – tror det var italiensk – bad os stoppe. Hun var virkelig oppe og køre. Boede vist lige ovre på den anden side af kanalen. Den slags får os naturligvis til at stoppe… vi var ellers lige i en god gænge. Så kom politiet og forlangte i henhold til en eller anden paragraf at vi stoppede kl. 8. Nåhja, jeg indrømmer at jeg var måske for nonchalant med at basere det på vores almene tilladelse indtil kl. 22.

Mens vi lukkede ned snakkede vi om hvorvidt den plagede dame måske overvejede hvor plagsomme krigstrommer er. (?)

Vi må indrømme at der var betydelig mere gang i den midt i juli 2004 hvor det var 1000 Trommer.

Som afslutning på aftenen var en lille gruppe på Loppen/Christiania og modtage en hyldest for vores seje indsats.

Nu venter forude nogle mærkedage i oktober.

7. oktober åbner Folketinget. 10. okt. er det Kulturnat. Da er der traditionelt rigtig mange mennesker forbi FredsVagten på vej til og fra Borgen. Og således plejer FredsVagten at holde åbent. Det gør vi osse i år.

D. 19. runder vi selv 7 år og i skrivende stund ved vi at et Christiania-band Fri Galaxe kommer og spiller kvit og frit til vores ære. De medbringer selv alt til faget hørende og vi har således en scene med lyd fra kl. 13. Professor emeritus Håkan Wiberg, pensioneret fredsforsker, holder tale. Vi håber på at finde en kunstner der vil drysse lidt stjernestøv over os.

Gad vidst om nogen kommer med lagkage.

Og så skal vi huske at fortælle at Anne Feeney spillede til FredsVagtens ære lørdag 27. september. Det var en rigtig dejlig eftermiddag i det fineste vejr. Man kan få næring til sin ærgrelse over ikke at ha været tilstede her: http://www.youtube.com/watch?v=L6QyaDFnHkE&feature=related

Og her: http://www.youtube.com/watch?v=SAygezdNcno&feature=related

Disse mærkedage er alt andet lige alligevel kun krusninger på overfladen af FredsVagtens hverdag… den daglige markering foran Borgen. Den ubeskriveligt seje indsats vi gør hinsides al fornuft. De daglige kæmper, der trodser vejr og vind og sørger for at vi til stadighed viser at der findes en anden vilje. Vind og vejr er såmænd ikke den værste modstand; det er ligegyldigheden og ensretningen, der virkelig er svær at holde ud. Masser af gode folk har lede ved den neoliberale autoritære politik der er kommet siden 9/11, her i landet repræsenteret ved det ensidige politiske ægteskab mellem Anders Fogh og Pia Kærsgaard. Men vi ved ikke hvor vi skal gå hen med det. Vi kan kun sige; Kom ned til FredsVagten! Hvis nu Slotspladsen blev et samlingssted for en times stille protest efter arbejdstid for alle os der ikke orker stå model til at være demokratisk legalitet for den førte politik. Kun gennem politisk aktivitet kan man frigøre sig. Det er ikke nok at tænke sit, for så alligevel at stemme efter maven, når vi trækkes til stemmeurnerne… Sådan står jeg og tænker en masse stille tanker når jeg står dernede alene en formiddag og der ikke lige er nogen 'kunder' i butikken.

Men kunder er der osse. Så kommer et amerikansk rejseselskab og kikker på vore skilte… vi har jo det der Eisenhower-citat fra 1953 på original-sproget. Jeg finder de engelske løbesedler frem, og en lille velklædt dame betror mig at hun er aldeles enig og mumler et lavmælt 'Fuck Bush!', da resten af rejseselskabet er gået tilbage til bussen. Tjah, det var ikke noget hun turde sige højt.

En guide-uddannelse stopper op og læreren taler om FredsVagten og om Lobbygrisen. Jeg går hen og lytter med, og beder om tilladelse til at dele vores løbeseddel ud til selskabet… og om en tilladelse til at tilføje hvorfor jeg kalder det 'Lobbygrisen'. Fordi den skal ligge med røven mod Folketinget når vi ikke bryder os om deres politik. Jeg har selv været med til at vende den en vinterdag hvor den var frosset fast og vi måtte brække den fri med trælægter vi fandt på en byggeplads i nærheden.

Men da vi efterhånden kun er de meget få og forbenede tilbage er det alt oftere at nogle af os gamle garvede står der alene. Det er vi nogle der har problem med. Det kan være svært at stå alene og skulle forsvare FredsVagtens synspunkter overfor en vred, vidende og/eller intelligent kunde. Det problem har vi naturligvis altid haft, og der er kun at holde sig til det enkle, fastholde det personligt motiverende overfor sofistikerede opponenter. Men alligevel kan det føles rart at ha en medvagt at støtte sig til hvis der er lidt ballade i luften.

Personligt har jeg nu ikke så meget mod at stå alene. Der går ofte hyggesnak i den når man står to (eller flere) sammen, og så er kunderne mere tilbageholdne med at henvende sig, og vi ligeså overfor dem. Når jeg er alene er jeg straks meget mere oppe når der er potentielle kunder der cirkler rundt ved skiltene, og jeg kan høre en mor (næsten kun mundaflæse ;-) fortælle sin 10-årige søn at tallet betyder så mange dage vi har været her. Så går jeg frem og spør om jeg må sige noget. Mor nikker venligt, og jeg fortæller om hvor forfærdeligt krig er, prøver at forestille mig hvad en ti-årig forstår. Og får således en god oplevelse; een af dem som bærer energi til FredsVagten.

Jeg indrømmer at jeg er træt. Træt af politik. Træt af at stå så få på stranden og besværge tsunamien med hænderne oppe i 'ingen adgang'-positur mod havet. Men jeg er ikke træt af FredsVagten. Den tilbyder en stille stund foran Borgen med aktiviteter der renser min sjæl en lille smule. En samtale med en/flere kunder som lytter til hvad jeg har at sige og måske supplerer med nogle egne betragtninger. En lille gummibåd der gir håb om at tsunamiens dødelige og uafvendelige kraft kan undgås.

Der var en ung løve netop på 11. sep. hvor jeg bar min 9/11 Truth Now trøje. Han følte sig provokeret. Var studerende og vidende, intelligent, men osse arrogant når han lo sin påtagne latter over mine 9/11-synspunkter. Jeg fastholdt det beviselige og han endte med at kapitulere ved at erklære sin eksamensopgave vigtigere end retssikkerheden, hvorfor han måtte gå, efter en halv time 3 kvarter. Tankevækkende… hvad er det denne unge mand tror på.

En skoleklasse der stopper op når jeg begynder at uddele løbesedler. Der er rigtig mange skoleklasser om formiddagen. Dem kan jeg godt li at få en snak med. Nogle gange stopper læreren op og opfordrer sine poder til at lytte, så samler de sig til et lille foredrag. Det er en god ting. Nysgerrige spørgsmål.

Det er meget forskelligt på hvilken måde vi tackler kunderne, og derfor kan mine beretninger herover kun tages til indtægt som mine.

I betragtning af disse problemer med at forsvare fredens holdninger, var der nogen af de aktive fredsvagter der udtrykte ønske om at vi talte om det på én af vore studiekredsaftener i foråret. Studiekredsen har ligget stille siden. Men den er ved at komme på banen igen. Gennem den kan vi udvikle vores viden om politik og samfund. Den er i princippet åben for enhver der har været fredsvagt, men i praksis er det inderkredsen der møder op. Det er gode aftener hvor vi sporer os ind på hvad det er for en fælles holdning der holder os sammen… naturligvis bortset fra den daglige præsentation af de regnbuefarvede fredsfaner foran Borgens grå granitmur.

Og for mig er det denne daglige glæde af meningsfuld eksistens der bær. Lad tsunamien rulle hvis den vil, vi gjorde hvad vi kunne

Jeg skal lige afslutningsvis bemærke at ovenstående videoer med Anne Feeney er udtryk for at jeg har købt et nyt digitalkamera. Således arbejder jeg på at lægge flere videoer ud.

Indtil videre er der altså 3 med Anne Feeney, og 2 der generelt på dansk og engelsk præsenterer FredsVagten. http://www.youtube.com/watch?v=eLiwaA4PmR0&feature=related og http://www.youtube.com/watch?v=gsvvvYhwl7o&feature=related. Jezus har lagt én fra 2500 Trommer for Fred: http://www.youtube.com/watch?v=_06q58tIiLY&feature=related

Kram til alle fredsfolk og –støtter

Bestyrelsen v/ Bo

bo@fred.dk

ps: Vi har som nævnt ikke flere flag at sælge. Det er simpelthen bare svært at få kontakt med en flagleverandør i Italien.

2500 Trommer for Fred, flagene var flotte