14. juni 2003, af Jørgen Steen Nielsen
http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=146076
To fremtrædende jura-professorer er åbenlyst bekymrede over det skred i retsprincipperne, som regeringens ageren i Irak-krigen afspejler.
Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Henning Koch bruger udtrykket »juridisk perversion« om den politisk ændrede holdning til, hvad der legitimerer en krig.
»I folkeretten har man brugt udtrykket ’overhængende fare’ som det, der kunne legitimere f.eks. humanitære interventioner. Med denne krig er der sket et skred mod at gå i krig på et grundlag, der blot hedder ’reel risiko’,« siger han til Information.
Koch ser det afspejlet i udenrigsminister Per Stig Møllers nylige udtalelser om, at krigen var berettiget, alene fordi omverdenen var skræmt af Saddams mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
»Psykologiske kendsgerninger i politik er også kendsgerninger. Var der tale om spøgelser eller realiteter? I situationen va r det for så vidt ligegyldigt,« sagde ministeren til Berlingske Tidende.
»Det er en meget opsigtsvækkende udtalelse,« siger Koch: »Hvis vi kun taler politik, skal jeg ikke afvise, at psykologiske kendsgerninger kan være det samme som kendsgerninger. Men når vi taler om vurderingen af, hvorvidt noget er tilstrækkelig opfyldt inden for et retssystem, så er spøgelser ikke nok. Meget sker der inden for juraen, men spøgelser er altså ikke tilstrækkelige.«
Professor i folkeret og menneskerettigheder, Ole Espersen, Københavns Universitet, mener, at man med beslutningen om krigen lægger mindre vægt på retsstatsprincipper.
»Det er, som om siger: ’Skidt, lad os se, hvordan det går. USA er alligevel stærkest, de starter krigen og vinder den, så det er tåbeligt ikke at være med, uanset hvad der står i FN-pagten.’ Det er meget, meget kortsigtet at ræsonnere sådan,« siger han.
»Derfor er jeg også foruroliget over, at Folketinget ikke er interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig er foregået i denne sag. Også regeringspartierne må da være interesserede i at finde ud af, om vi er blevet snydt af USA.«
Op til krigen anførte både statsministeren og Per Stig Møller som en kendsgerning og som begrundelse for dansk deltagelse, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Foreløbig glimrer våbnene ved deres fravær, og Møller taler nu om selve uvisheden som legitimt grundlag for krigen.
Henning Koch erklærer sig enig med de folkerets-eksperter, der – som Espersen – har sagt, at FN-grundlaget for krigen ikke var i orden. Hvorvidt det er muligt for Folketinget at stille regeringen til ansvar, afhænger ifølge Koch bl.a. af, hvad partierne måtte have fået af informationer på fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn før krigen.