grundet pc-problemer kan jeg ikke i skrivende stund indsætte billeder, men Arne Hansen har fremlagt Nyhedsbrevet her:
http://www.arnehansen.net/100103fredsvagtNyhedsberv12.htm
kære fredsvenner og støtter
Nyhedsbrev nr. 12, januar 2010
Så gik 00’erne og FredsVagten deltager også i vurderingen af hvilken metafor der bedst dækker årtiets trend: Terror-00’erne, synes vi vil være et passende navn i betragtning af hvor stor indflydelse terrordiskursen fik på dette årti, som kun var 1½ år gammelt da terroraktionen ramte USA. Terror var det helt sikkert, selvom vi fortsat er tvivlsomme omkring den officielle forklaring på hvem der egentlig udøvede den og med hvilket formål. Og terror har det været siden. Alle politiske stramninger blev pludselig mulige hvis blot de kunne refereres til ’beskyttelse mod terror’.
Derfor har FredsVagtens hovedparole Krig ER Terror lige så stor aktualitet nu som da den blev vedtaget i januar 2002. Som jeg plejer at spørge de forbipasserende skoleklasser: Hvad dør der flest af: Krig eller Terror? Og svaret er uundgåeligt, så hvorfor er krig okay mens terror er IKKE okay… fordi krigen går ud over de fattige (dem), mens terroren går ud over de rige (os). Så nikker ungdommen eftertænksomt… altså hvis de ikke bare fjoller og siger dumheder.
Terror-00’erne skal så 4. januar 2010 afløses af Håbe-10’erne. 4. januar runder vi 3000 dage, men vi når ikke at få stillet Håbet helt på højkant allerede dér, så i stedet laver vi et arrangement 30. januar. Jørgen skriver i invitationen:
FredsVagten ønsker ved et lille arrangement lø. 30. januar kl 19 i Folkets Hus, 1. sal, Stengade 50, at lancere begrebet HÅBETS ÅRTI.
Med dette refererer vi naturligvis til de betingelser, der muliggør fred og bæredygtighed: Dialog, kulturmøder og bekæmpelse af analfabetisme, fattigdom og fordrejelser/ lukkethed, etc. Krig og undertrykkelse løser ikke problemerne, men er i sig selv terror.
Håb spirer ved aktivt samarbejde, og vi håber, at nogle af jer eller fra jeres kreds vil sige nogle ord ved arrangementet, hvor vi også inviterer kunstnere til at bidrage. De udtrykker andre sider af tilværelsen end den politiske magt, men er naturligvis også politiske mennesker.
Fred er ikke stilstand, men at styrke tilliden og viljen.
For FredsVagten, Jørgen Manniche, mobil 60676815 - eller email joerma@webspeed.dk
I oktober havde vi 3 store begivenheder; Obamas besøg, Kulturnatten og vores 8-årsdag.
Flagalléen overfor Prins Jørgens Gård set fra Højbro
Obama kom, fik spærret byen af og tabte alligevel sin sag; at skaffe næste Olympiade til Chicago.
Der var masser af mennesker – dels borgere der finder spænding i at ’se giraffen’… de så kun en lang række biler, herunder et par mega limousiner med mørke ruder; men mor – man kan jo slet ikke se ham, siger barnet i den åndeløse stilhed, mens manden, der er rejst over helt fra Thisted for at være med ved denne ’store’ begivenhed, hører det. Nåhja, i sin selvbekræftelse er det jo alligevel sjovt, da de mange tilstrømmende i sig selv udgør en lille folkefest, rystet sammen af den fælles fokus.
FredsVagten var naturligvis forlagt da lederen af den frie verden er pakket ind i beskyttelse; politi og frygtens behov hvor han kommer frem. Så vi lavede denne lille flagparade og Jørgen havde designet et banner ved hvilket han stod og sang af fulde hals ud over kanalen; when will Obama learn. ;-) Som man ser på billedet herover havde den amerikanske ørn sit stars and stripes-næb lige nede i vores lille fredslejr for at snuse – totalt overvågede.
Det var en god dag hvor ikke kun hyldesten var kommet, fredsfolk og kommunister var der også, herunder allestedsnærværende Gerd Berlev; mage til arbejdsbi. Men af alle politiske budskaber var vores flagparade efter min vurdering det eneste som hr. Præsidenten overhovedet ville kunne nå at se og reflektere over. Jørgen sendte et brev til Obama efterfølgende hvor han opfordrede ham til at komme og tale med os næste gang han kommer til byen i december. Flagallé – you know ;-)
Katrine – vores ivrigste flagsvinger – snuppede et af flagene og gik op på Højbro da vi troede kortegen ville komme nede fra Stormgade. Her deltes vi om opmærksomheden med det enlige Stars and Stripes på billedet.
Hen på eftermiddagen kunne vi komme ’hjem’.
I Kulturnatten gjorde vi som vi plejer; vi er ikke en del af det officielle program, men vi er tilstede og tiltrækker folk ved at tilbyde dem at lave en fredstegning… det var/er mest familier med børn det appellerer til. Leif gjorde et stort arbejde og fik gode musikere til at komme og spille for/hos/med os, og det blev en rigtig god aften ligesom sidste år.
Børn på banen Katrine lufter freden ud over pladsen.
Leif arbejdede videre som en hest og arrangerede vores 8 årsdag, så vi kunne fejre vores indsats en hyggelig og god aften i Christianshavns Beboerhus. Der var et flot program og det klappede nogenlunde efter den stramme tidsplan. Vi var i den usædvanlige situation at vi skulle sige nej til gode folk der gerne ville optræde gratis til vores benefit… takket været Leifs opsøgende arbejde.
Det fik TV-Lorry på banen hvor de bragte de sædvanlige floskler om vores sejhed… hvornår er der nogen der kommer frem og spørger til de dybere motiveringer (?)
Leif ledede aftenen Jørn Ove uddeler PiiSarTs fredspris til Gerd Berlev
31. oktober kom Verdensmarchen forbi. Der var en lille ceremoni med tale af Bolivias ambassadør m.fl. Jørgen talte på FredsVagtens vegne, og jeg musicerede lidt fællessang i ventetiden før marchdeltagerne ’basis-holdet’ ankom. Endnu en god eftermiddag for de indviede. Vi må virkelig tro på kaos-teorierne om betydningen af nogle sommefuglevingeslag i en sydøstasiatisk jungle kan skabe en storm i Nordatlanten. Og huske at om end den enkelte myre fiser tilsyneladende planløst rundt… så er den alligevel en del af den ændring der sker.
En rensende storm kunne vi godt bruge, men FredsVagten prøver blot at holde stand mod den dominerende hvirvelvind der præger Christiansborg Slotsplads Øst.
Igen kan jeg kun påpege at vi Har SÅ MEGET BRUG FOR lidt afløsning her i vinter. I elsker os for det vi gør, men det piber gennem marv og ben af huller i vagtskemaet. Vi kan ikke andet end anerkende at der er nogen der VIRKELIG sætter sig ind på sagen. Og igen må vi erkende at det er det bedste vi kan stille op med vores afmagt.
Hverdagen ved rotunden og de vajende faner – DET er FredsVagten. Og vi fastholder at det er sundt; både fysisk og psykisk. Ikke mindst det sidste hvor det dæmper vinterdepressionerne at være ude i dagslyset, hvor gråt det end må synes. Og det er sjældent jeg synes de 3 - 4 timer er lang tid.
Nu i december kom Tippe med sin guitar og vi fik en eftermiddag i skumringen hvor der blev sunget af karsken bælg. Højdepunkterne kommer når de får plads. De kommer ikke hvis man er utålmodig og prøver at pushe dem frem. DET er FredsVagten; den organiske grøde som gror der hvor det er nødvendigt og hvor lys og væde er tilstede… og det er det jo netop i Regnbuen.
Så helt ærligt kære venner; smid slæverne ind for en vagt engang imellem. Vi lever ikke af kønne følelser alene, vi lever af praksis. Og det er praktiskedeme nødvendigt at vi får lidt støtte her i de kolde vintermåneder, så vi vedvarende kan pege op på Folketinget; Det er JER der laver krig! Det er OS der vedligeholder Regnbuen!
December var jo i øvrigt præget af klima-topmøde. Det betød selvfølgelig også ændringer i FredsVagtens dagligdag. Dels blev vi engageret i alle mulige politiske aktiviteter og dels kom en del flere unge back-packer-udlændinge forbi; topmøde-gæster som alle udtrykker enighed i vores budskab; verdens problemer kan og skal ikke løses med krig. Dels var der den ene demo efter den anden på Slotspladsen. En dag ville nogle unge mennesker løbe med CO2-ballonen der har stået og fremvist hvor meget 1 ton CO2 fylder. Jeg så på en video på EkstraBladet hvordan de havde held med at trække den mod øst, og ifølge Jørgen, som blandt andre stod vagten, var den meget tæt på skibet før demonstranterne fik drejet den ud mod vejen. Pyhha – der skete da noget i de dage.
FredsVagten var officielt indbudt til Bundmøde på Christiania; Windows of Hope, i en paneldebat 9. dec. om konfliktløsning, og høstede god anerkendelse for vores seje arbejde, som jo også er et håbets vindue. Vi lavede en lille udstilling i det store telt, en planche som Jørgen kreerede til lejligheden flankeret af fredsflag, og længere henne på teltdugen 2 gamle grå bannere med vores hovedparoler. Krig ER Terror og Fred ER Mulig.
Bundmødet så gerne at vi alle 14 topmødedage forlagde vores fredsvagt dertil, men vi fastholder at Christiansborg er vores hjemsted og vi går kun i eksil når vi er forvist af myndighederne. Og det var vi kun 17. december hvor Dronningen i sine repræsentationslokaler holdt taffel for alverdens statsoverhoveder.
12. december var det så endelig dagen for den store klimademo, som må siges overskred alle forventninger. FredsVagtens sædvanlige plads var spærret helt af med scene, så vi måtte helt om til Grundlovsstatuen for at finde plads. Således fik undertegnede, der åbnede FredsVagten den formiddag, den bedste plads på NØ-hjørnet af statuens sokkel, hvor jeg kunne overskue folkemængderne; jo det var stort. Det var virkelig stort, det største jeg har set. Jeg stod deroppe med et fredsflag fra starten for at vise hvor FredsVagten var - midt i folkemylderet, og så det hele komme. Stor dag. Jørgen havde arrangeret at der var en fredsblok i den 2 kilometer lange demo. Men 100.000 myrer er svære at organisere, så det blev vist ikke så tjekket som tænkt fra arrangørernes side.
100.000 – dobbelt så mange som sidst det var stort; 15. februar 2003 i opløbet til Irakkrigen. Og alligevel gør de hvad de vil og ikke vil; 100.000 er jo dog kun en 50’endedel af befolkningen. Hvordan når vi de næste 100.000. Hvornår opdager konsensus-flertallet at de behøver rykke op fra deres pseudotrygge positioner og kræve forandringer.
Jeres ærede skribent, undertegnede, måtte gå på arbejde og deltog således ikke i demonstrationen de 6 kilometer ud til Bella Center og ved derfor ikke udover den almene fortælling, hvordan det videre gik. Og hvordan alle kom hjem igen… metro, salatfade og hundebure var proppede med lømler.
17. dec. var vi som nævnt forvist og vi stod så i sne og frost og serverede små happer med gulerødder, æbler og 2 forskellige slags brød, med en flot flagallé ovre på Ved Stranden. Men alle de fine gæster skulle først komme sent, så de kom aldrig til at se os… så var der mere perspektiv i Greenpeace’s flotte selvinvitation. Nu sidder de i spjældet og der er i skrivende stund opfordring til demo for deres uskyld… for fanden de havde jo ikke ondt i sinde. Det var jo ikke terror men behandles som sådan. Hvornår vågner folk?
Godt nytår 2010, Håbets Årti, fra FredsVagtens Venner ved Bo Richardt