Om denne mailudveksling skal lige siges at den starter som den slags har for van nedefra.
Jeg lægger den her for at vise hvad det er Ole Birk olesen og jeg har på hinanden.
Bo Richardt, 31. marts 2012
Re: tamil-sag
søndag 1. november 2009 17.26
hej Ole
Det er for nemt... at holde sig for øjne og ører og råbe jeg kan ingenting se, ingenting høre. Det er jo ikke ligefrem noget der kalder på respekt.
Slutter dialogen her?
venligst
Bo
lørdag 31. oktober 2009 23.41 skrev Bo Richardt:
Jamen, så prøv da at svare på de spørgsmål jeg stiller
--- Den lør 31/10/09 skrev Ole Birk Olesen :
Fra: Ole Birk Olesen
Emne: Re: tamil-sag
Til: bo@fred.dk
Dato: lørdag 31. oktober 2009 22.48
Du er meget langt fra at være overbevisende nok!
Den 31. okt. 2009 22.32 skrev Bo Richardt:
Okay – en udfordring
Lad os starte bagfra... det er sandt at jeg anser den officielle forklaring på 9/11 for at være en nedvurdering af almen intelligens. Og det er sandt at jeg finder at der er mystiske fysiske forhold, dokumentationer og vidneudsagn der peger på andre begivenheder end dem vi hører om. Den seneste fra april var fremkomsten af nanotermitrester i støvet, hvor f… kommer det fra?
Er du klar over at der stadig er rigtig mange mennesker der aldrig har hørt om bygning 7. Det ved jeg efter egen erfaring da jeg stiller spørgsmålet på gaden her i København.
Men det er osse sandt at det er bare for meget hvis det virkelig skulle være et inside job. Det er for stort, for ondt, for farligt, for risikabelt... og hvis ikke flight 77 ramte Pentagon hvor fanden er det så?
Jeg er altså ganske moderat i min 9/11-kritik i forhold til mange af dem jeg deler denne skepsis med.
Imidlertid er der nogle oplagte forhold som ikke er konspiratoriske der trigger min skepsis.
Dels var Bush-regeringen jo ikke ligefrem sandhedens apostle... de lokkede os ind i en krig i Irak. Nu kan man så mene at det var godt at få fjernet Saddam, men begrundelserne for at vi skulle gøre det var lodret løgn. Og resultatet blev slet ikke som angiveligt forventet.
Dels er det evident at de har hemmeligstemplet og tavshedsbelagt en masse oplysninger til forståelse for hvordan terroraktionen overhovedet kunne finde sted.
Dette kunne endda gå an som nødvendige hemmeligheder i stats- og efterretningsøjemed, hvis de kom fra en regering der var troværdig.
Kender du Mineta-citatet? Hvad mente Cheney med at 'ordren stadig var gældende'?
Det mest afgørende formelle brud på deres troværdighed som dem hvis forklaring vi alene har lagt til grund for skyldsspørgsmålet, kommer fra deres forhåndsinteresse.
Jeg går ud fra at du kender til PNAC og Rebuilding Americas Defenses. Uanset hvordan citatet om Det Nye Pearl Harbor vendes, betyder det at man kan være i berettiget tvivl om hvorvidt de var lidt glade da de fik deres forudsigelse så rigeligt indfriet. Og de kom til at høste enorm politisk og personlig fordel af terrorkatastrofen. Det katalyserede sandt nok deres ambitioner.
Kan et demokratisk retssamfund leve med at folk i en sådan inhabil position har magt over hvad vi må få at vide om en så afgørende politisk begivenhed?
Inhabilitet er fx ifølge Fogh i Bilkasagen i Horsens IKKE til salg i et retssamfund.
Eller mener du der er noget jeg helt har misforstået? Thi i så fald er den anden sag ’tamilsagen’ nok også bare noget jeg har misforstået da den også har med retssikkerhed at gøre. Jeg har dog medhold fra flere folketingspolitikere; Langballe og Thulesen Dahl – det kan dokumenteres. Karen Jespersen gav håndslag på at se på sagen, ja faktisk gav hun et kram, det er vi 3 navngivne vidner på. Per Stig Møller nikkede berigtigende hvilket bevidnedes af Naser Khader og deres følge. Søren Espersen gav tilsagn om at bringe det videre… det er der kun mig som vidne på. Alle folk jeg talte med 18. juni på Slotspladsen. Hertil kommer at Meldgaard, Skaarup og Krarup ifølge Politiken har vedgået at retssikkerheden ikke er overholdt.
Selvfølgelig møder du mig med skepsis, det er ærlig snak, det er din profession, men hvor skeptisk har du set på indicierne omkring 9/11? Mener du at den officielle forklaring holder vand? Har du set bedre beviser på at det var al Qaida med Osama bin Laden som bagmand, end ’beviserne’ på at der er ugler i mosen ang. skyldsspørgsmålet?
Jeg skrev i øvrigt i dag et læserindlæg til MetroX, jeg var for hurtig… det skulle ha været som følger:
091031 hvor er Osama bin Laden mon henne
Interessant synspunkt Clinton luftede i Pakistan, gengivet i fredagens MetroX, at hun har svært ved at tro at den pakistanske regering ikke ved hvor al-Qaida er, og kan få ram på dem hvis de virkelig ønskede det. Vi husker lige at Osama bin Laden officielt stadig lever… så mon ikke fru Clintons holdning er en boomerang der vender lige tilbage i nakken på det USA der ikke i 8 år har kunnet finde terroristen.
Med venlig hilsen er udfordringen returneret
Bo
ps: jeg ’havde’ ikke sådan en sag, jeg HAR sådan en sag ;-)
--- Den lør 31/10/09 skrev Ole Birk Olesen
Fra: Ole Birk Olesen
Emne: Re: tamil-sag
Til: bo@fred.dk
Dato: lørdag 31. oktober 2009 20.53
Kære Bo,
Hvis du havde sådan en sag, så ville jeg naturligvis gerne skrive den. Men du er en mand, som tror, at den amerikanske regering stod bag 9/11-angrebet i New York, og det giver i min bog ikke mange stjerner for kritisk dømmekraft.
Du skal være velkommen til at fortælle mere i en mail til mig, men nu er du advaret: Du skal godt nok være overbevisende for at overvinde den skepsis, som jeg møder dig med.
Bedste hilsner
Ole
Den 31. okt. 2009 19.55 skrev Bo Richardt <bojak_bludo@yahoo.dk>:
jeg læser i MetroX at du kunne godt tænke dig at være flue på væggen eller mus i panelerne, borebille etc inde på Borgen. Jeg kan forsyne dig med en tamil-sag. En sag 4 af den nuværende regerings ministre er fedtet ind i + Frank Jensen. En sag der muligvis får hoveder til at rulle i Vestre Landsret. En sag hvis lødighed er anerkendt af ordførere for et flertal i Folketinget, men Skaarups problem er at han ikke kan sparke benene væk under regeringen.
Så det er oplagt at det osse er en sag der kræver sin mand m/k da der altså skal spilles op mod stærke kræfter, ministre og departementschefer.
En sag der beklikker retssamfundet.
Er det noget en ærlig journalist som du kan lade ligge?
med venlig hilsen
Bo
Ole Birk Olesen
-----------------------------------------
Netavisen 180Grader.dk - www.180grader.dk
Mobil tlf.nr.: +45 60661272
091029 Klumme i MetroX 29 10-09
Jagtsæson på politikere
Ole Birk Olesen ærgrer sig over, at han ikke borede hul ned til Statsministeriet og aflyttede, hvad der blev snakket om
Selv om loven er lige for alle, så er det jo ikke alle, der har lige nemt ved at få den ændret.
af Ole Birk Olesen - Redaktør på netavisen180grader
Jeg har engang for få år siden haft det privilegium at arbejde så fysisk tæt på magtens centrum, som en journalist over- hovedet kan arbejde: nemlig på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion. Redaktionen holder til på selve Christiansborg – på den etage, hvor vores gulv, hvis man borede ned i det med et langt bor, på et tidspunkt ville blive til Statsministeriets loft.
Det gik vi faktisk en gang imellem og snakkede om på redaktionen, det der med boret. »Gad vide, hvilke historier vi mon kunne lægge øre til, hvis vi fik placeret en lille, diskret mikrofon i loftet dernede med en ledning op til os?« spurgte vi hinanden. Hvem ved, måske en ny tamilsag, der kunne bringe en hel regering til fald, lå og ventede dernede.
Men vi gjorde det ikke. Vi var alt for pæne, kan jeg nu konstatere. Retten i Odense har nemlig afgjort, at journalister eller folk, der arbejder for journalister, gerne må bryde ind hos andre, hvis bare de på den måde kan konstatere forhold, der ikke er, som de burde være.
Ganske vist handler den konkrete sag ikke om at bore sig ned til loftet af et regeringskontor og aflytte det, men om de indbrud og filmoptagelser hos minkavlere i TV 2-programmet ‘Operation X’. Men i dette land er alle jo lige for loven, så minkfarme eller Statsministeriet bør i lovens forstand være ét fedt.
Jeg synes, at landets politiske journalister skal tage imod dette nye arbejdsredskab med kyshånd.
Den lov, som Retten i Odense har dømt efter, er jo givet af de samme politikere, som journalisterne nu med god samvittighed kan gå til nye yderligheder for at afsløre ulovligt magtmisbrug hos. Det med at bore sig ned gennem Statsministeriets loft er kun én af mange spændende muligheder.
Folketingsmedlemmer gør eksempelvis nok klogt i fremover at låse døren til deres kontor på Christiansborg efter sig, når de forlader det. I dag har mange den vane at lade døren stå ulåst, men fremover bør journalister opfatte det som en gylden mulighed for at gennemsøge skufferne for interessante papirer. Pressen arbejder i sandhedens tjeneste, skal man huske på, og så er det jo i orden.
Det store spørgsmål er blot, hvor længe loven vil tillade den slags, hvis journalisterne lader politikerne mærke konsekvenserne på egen krop. For selv om loven er lige for alle, så er det jo ikke alle, der har lige nemt ved at få den ændret.