Angrebskrig er den groveste form for monopolisering af magten. Hele nationer lægges om nødvendigt øde i særinteressers navn. Folk berøves liv og tryghed når nogen vælger at ’forsvare’ sine særinteresser med krigens ekstreme voldsanvendelse.
Vesten påberåber sig et liberalt demokratisk værdigrundlag, og vist hylder vi grundlæggende principper om menneskets lighed og ret til at handle. Men i neoliberalismens store globale fortælling om lykkens økonomiske grundlag, snubler Vestens frihedsidealer over sin egen succes og åbenbarer sig i sin meget ufri modsætning: globale monopoler, som er langt større og mere magtfulde end mange nationer. Men uden mulighed for demokratisk kontrol.
Endnu lever vi i Vesten på solsiden af det sidste halve århundredes teknologiske og økonomiske opsving, men grænserne er ved at være nået. For at bevare den høje materielle levestandard, og den relative valgfrihed, skal der til stadighed være ressourcer nok. Først og fremmest olie. Og denne ’livsvigtige’ energistrøm er truet af arabernes politiske radikalisering. Det er det ’Krigen mod Terror’ handler om bagved al den hykleriske retorik som Bush og Co. dækker sig ind under.
Det er Kejserens Nye Klær om igen.
Men overgreb avler vold og afmagt avler had, vi siger i stedet
Fred i Verden
JA til global retfærdighed; udryd fattigdom - ikke de fattige.
JA til oplysning, respekt og dialog; skoler i stedet for bomber.
JA til etnisk og kulturel mangfoldighed; mød verden med åbent sind.
JA til enkel og bæredygtig livsglæde; global solidaritet.
Vi kan ikke forholde os passive overfor at fred og frihed er truet af de magthavere som påstår de vil bevare det, dérfor står vi her.
FredsVagten maj 2003