kære fredsvenner og støtter
Nyhedsbrev nr. 14, juli 2010
Armadillo og opinionen
Krigen bølger frem og tilbage. Ultimo maj kom filmen Armadillo og viste så eklatant krigens absurditet og håbløshed; storslået spild af liv og ressourcer. Blev fint internationalt præmieret og omtalen var tårnhøj så man skulle tro at den politiske kurs ville blive påvirket deraf… alligevel løber den absurde krig videre som om intet var hændt. Det må jo være fordi opinionen tror det er nok at ryste på hovedet og skrive kritiske indlæg i aviserne…. så længe modstanden er gratis flytter den ikke noget. Man skal sætte sig selv ind, og det gør så vi fredsvagter fortsat selv om vi osse får kritik for at hygge os for meget og er for sløve med udadvendtheden
Hmm, i dag fik jeg kontakt med en busfuld russere og deres guide fortalte om FredsVagten som en lokal attraktion. Lige hvad hun sagde kunne jeg jo ikke forstå, men det var oplagt positivt, og nogen tog vores løbeseddel og fik min mailadresse at returnere et tilrettet forslag til idet de påpegede sproglige fejl. Igen én af hverdagens opmuntringer.
I øvrigt gik dagen utroligt hurtigt da fredsvagt Chrissy holdt sin fødselsdag på vagten, dækkede op til kage-/frugtbord og hendes venner kom og fejrede. Og så ER det altså alt andet lige nemmere at være fredsvagt når sommeren brager ned over pladsen.
Ja, det er sommer og der er således ingen skoleklasser for tiden, men så kommer en mor med sine døtre på 10 og 15 og vil gerne ha jeg fortæller hendes piger hvorfor vi står der. Så kommer en flok unge spanske turister, så kommer en pige på 4 år som råber; Må jeg få sådan et flag? Nej!, siger den voksne. Jo!, iler jeg til, og forklarer hvad flaget betyder. Både farverne og ordet – prøver at forholde mig på et plan jeg mener barnet kan forstå; regnbuen som grødens symbol; sol og regn får ting til at vokse så vi kan få mad. Og fred betyder at Kasper og Mikkel ikke skal slås i børnehaven. Ikke noget med krig og terror – det er hun ikke gammel nok til.
Det er en god følelse at se fars smil når den lille lytter til mine kloge (;-)) ord og kommer med egne kommentarer som viser der er kontakt i grundfølelsen, og vinker tilbage når de går videre.
Der er mange gode oplevelser ved at være åben overfor folk.
Angående de små flag; vi savnede dem en periode og priser nu Jørgen at han har genoptaget produktionen. Det er en rigtig god ting til at få kontakt med ’kunder’ at kunne udlevere et smukt lille fredsflag med ordet ’fred’ på mange sprog.
FredsVagten fungerer stadig men igen igen må vi ligesom kommunerne skære ned på det gode arbejde, osse selvom vi for længst ikke troede der var mere at skære af. Stadig kommer nye folk, men andre falder fra eller holder mere eller mindre ufrivillige pauser. På bundlinien står der alt oftere at vi ikke kan holde tiden ud hver dag. Det vil være ærgerligt hvis vi skal gi op endnu inden ISAF trækker sig ud af Afghanistan med halen mellem benene.
Modstanden er ikke gratis… ring NU (hvis det er lyst) til Thorleif på 3616-3891 eller til vagten der igen har fået telefon på 2346-0793, eller allerbedst – stik forbi vagten en dag med en småkage og en tid til skemaet.
Vi må osse i sandhedens navn erkende at der til stadighed er mindre fredelige konflikter internt i FredsVagtens rækker. Dertil er der vel kun at sige at ’Fred er ikke fravær af konflikter, men måden at løse dem på!’ Og vi kæmper til stadighed hver især med vore indre dæmoner.
1. Maj
Af ekstraordinære dage hen gennem 2. kvartal havde vi 1. maj hvor vi sædvane tro var i Fælledparken hvor folket er. Vi ’deler’ stadeplads på det ’frie areal’ ned mod Riget med den Københavnske 9/11-Truth-gruppe. Der er en del overlapninger af de to grupper – undertegnede fx – og vi kan således støtte hinanden da en ordentlig opklaring af 9/11 jo osse vil sparke opbakningen til krigen væk (tror jeg m.fl.).
Vi scorede osse i år et mål, hvis stolper det er enormt godt til at binde vore lange sammenflikkede bambusflagstænger op ad og bannere mm i nettet mellem stolperne. Herfra mindede vi det forbipasserende og picnic’ende folk om at der er en skammelig krig derude.
Minoriteternes Grundlovsdag
Igen i år drog vi til Christiania idet vi først mødtes på FredsVagten for at vise flagene for den dag, og for at øve nogle sange vi ville spille med samme konstellation som sidste år; Peter på trommer, Tippe på bas, Leif på Parkinson-sav ;-) og undertegnede på sang og leadguitar. Men saven ville ikke som Leif ville og Tippe var som medarrangør for stresset, så Peter og jeg klarede den sag til alles tilfredshed. Til gengæld fyrede jeg op under de tilstedeværende med en brandtale om at komme til FredsVagten og hylde afmagten i erkendelse af at selve magten er vores fjende. Istedetfor at foregøgle gyldne sejre for sandhed, kærlighed og retfærdighed er FredsVagtens tilbud at fastholde retten til at være afmægtig og dog ligeværdig som menneske og borger. At fastholde demokratiets inderste væsen: demonstrationen, uden at ville overtage magten og administrationen af samfundet. Når ikke engang Grundloven kan kræves overholdt – vi havde lige hørt en tale fra den nedlagte Grundlovskomiteens formand… så har vi kun tilbage at stampe stædigt og trodsigt på brostenene.
Film om FredsVagten
I starten af juni gjorde Jesper Grolin (se nyhedsbrev 13) sine optagelser færdige, men grundet travlhed kan han ikke begynde at klippe før i efteråret. Vi er meget spændte på resultatet og håber på en positiv oplysende vinkel.
Store demodag 8. juni
Fagforeningerne med deres enorme apparat og pengekasser kan stable en troværdig demonstration på banen, og selv da, i skyggen af nye asociale nedskæringer efter at statskassen er blevet tømt af kolossalt gavmilde skattelettelser til folk der virkelig ikke mangler monni, herunder de besluttende politikere, så kommer der højst 80.000. Det batter sgu ikke… vi har det stadig for godt.. alternativt vi er blevet så ydmygede at vi accepterer endnu skive af salamien. Hvad fanden i hede hule sgu og fuck skal vi gøre?
Sådan en stordemodag ændrer pladsens perspektiv sig og selv for en garvet fredsvagt kan det være svært at se lige hvor de 3 regnbuefaner er mellem alle de røde fagforeningsfaner og de enorme bannere på hundedyre stilladsopstillinger. Men de er der, og den faste garde + nogle frafaldne ;-) sidder på rotunden mellem alle mulige andre folk. Og vi scorer nye flagstænger fra alle de præfabrikerede fagforeningsskilte. Vi trængte til nye flagstænger. Tidens tand gnaver i alting. Men gode folk holder det ved lige.
Small Hug
Endelig 20. juni holdt vi Big Hug, som vi omdøbte til Small Hug i betragtning af at vi slet ikke arrangerede noget. Ideen er et ’big hug’ omkring Jerusalem hvor de 3 store stridende religioner mødes, og primus motor på dette internationale arrangement er Lars Ro, der jo nyder den ære at være fredsvagt nr. 1. Nok mest for hans skyld tilslutter vi os dette arrangement, men reelt havde vi ikke kræfter til noget spektakulært. Og samtidig var der internationale begivenheder som stjal billedet; Israels voldelige opbringning af tyrkisk nødhjælp til Gaza. Og nye tænderskærende inhumane behandlinger af herboende flygtninge, etc… Gode folk er pressede med relevante opfordringer til demoer, og så kunne vi ikke invitere i betragtning af at vi ikke selv orkede stille op med noget.
Og ligeledes af krigstræthed blev stormødet juni aflyst, så der blev ikke arrangeret andet 20. juni end at jeg tog min guitar og en bunke sanghæfter med. Og så viste vejret sig fra sin bedste side ;-) idet det væltede ned det meste af eftermiddagen så vi måtte søge ly i Kavalergangen. Dér stod vi 8 fredsvagter og sang fredssange for os selv og de turister der osse søgte ly. God stemning mens skomagerdrengene sang vandkamp udenfor, det stod ned i tove… tænk hvis vi havde lavet et forkromet arrangement.
Epilog
Til sidst er kun at ønske god sommer. Vi ses igen 5. september hvor der er flagdag for soldaterne og vi er forvist. Det vil vi benytte til at lave flagallé langs kanalen, og invitere forskellige kunstnere til at hjælpe os med en alternativ flagdag. Og så ses vi naturligvis 19. oktober til vores 9-årsdag. Ja og Kulturnatten… som også er en fredsvagt-tradition.
Medio april 2010: Nye fredsvagter (Per og Johnny) betyder nye initiativer og traditioner. Per har ’indført’ at stå med fredsfanen ude ved gaden, alternativt at spadsere med den langs kanten af pladsen ud mod gaden.
Kram til alle gode mennesker
FredsVagtens Venner
ved
Bo
