Fredsvagten ved Christiansborg

Søndag 19. oktober kl. 13 til 16 markerer vi at vi har stået foran Borgen hver dag i 7 år i vores protest mod Danmarks opbakning til, og deltagelse i, terrorkrigene.

Vi håber på at Vesten, og ikke mindst Bush, henholder sig som angiveligt til Biblens lære; nu har vi haft de 7 onde år, nu forventer vi de 7 gode.

Er der nogen der kommer med en kage ;-)

 

I dagens anledning har det Christiania-baserede rock-band (power-pop kalder de det på deres hjemmeside) Fri Galaxe ydet en tribut til FredsVagten. De spiller en time og stiller ladvogn og lydanlæg til rådighed fra kl. 13 til 16 søndag eftermiddag, alt kvit og frit. Ydermere releaser de på dagen deres single-cd med nummeret 'Fredselsker' (1981, Tommy Bas og Lone Kellermann) og udleverer denne gratis.

 

Håkan Wiberg, professor emeritus og forhenværende leder af COPRI (Copenhagen Peace Research Institute), vil komme og holde en tale over krig og fred, hvordan han nu vælger at turnere emnet.

 

Hertil håber vi at finde en højprofileret dansk kunstner som vil gøre os den ære at sige nogle gode ord om hvorfor fred er bedre end krig.

 

Vi satser som afslutning på lidt fællessang her i Sangens År. Sangen der skal lære os fællesskabet i sproget og melodien, fremfor i længslen efter materielle goder.

 

Vi inviterer til dagen forsvarsordførerne fra Folketingets partier, ja naturligvis enhver MF'er der vil dele sørgedagen med os. FredsVagten tro vil vi ikke docere fredens korrekte udtryk, men blot prøve at finde den indeni gennem venlig medfølelse med vore politiske modstanderes personer, såvel som vi føler dyb medfølelse med alle forarmede, forfulgte og undertrykte folk i verden. Og ønsker vore politikere skal begynde at synge fredsmelodien fremfor krigsmelodien.

 

En dag blandt mange. I morgen fortsætter vi ufortrødent.

 

Med venlig hilsen på FredsVagtens vegne

 

Bo Richardt

Dagmarvej 5

3060 Espergærde

4913-1887, 5090-1860

bo@fred.dk

 

Jan Øberg skriver til os i dagens anledning:

 

Enestående i mere end én forstand!
Utroligt overbevisende i en tid hvor mange tror det er nok at skrive sit namn på en e-mail erklæring.
Stort - 7 more years, please! Vores forsvarsminister siger jo at danskerne skal forberede sig på at danske soldater skal være i Afghanistan i ti år til. Forhåbentligt er han ikke minister om ti år - takket være de modige og udholdende mennesker der er - - Fredsvagten! Gid I kunne klones...

 

Tillykke!!

Jan Øberg
TFF


Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 10/10/2008