FredsVagten ved Christiansborg
18. marts 2011
FredsVagten tager utvetydigt afstand fra endnu et vestligt
overfald på et arabisk/islamisk land. Og vi konstaterer med forbløffelse at
fiaskoerne i Irak og Afghanistan ikke påvirker den danske VK-regering, der
naivt tror vi endnu engang med krig kan fjerne en diktator der er upopulær i
Vesten.
Vi konstaterer med stigende forbløffelse at selv SF nu går
ind for angrebskrig. Og Enhedslisten vil forlænge borgerkrigen med våbenhjælp
til oprørerne, så endnu flere civile smadres.
Naturligvis kan vi bombe Gaddafi ud som vi kunne med Taleban
og Saddam Hussein, og lisså lidt kan vi efterfølgende vinde freden.
Vi konstaterer at der er en vis lighed mellem Gaddafi og
Hussein, begge brugte de deres olierigdom til at skabe relativt velstående og
veludviklede samfund; oplyst enevælde, kunne man sige. Og begge lod de sig ikke
diktere af Vesten.
Naturligvis er en diktator brutal når hans magt trues, og
det gjorde Gaddafis magt qua oprørets vinde fra Tunesien og Ægypten. Oprøret i
Libyen havde ret god medvind men gik i stå og er nu ved at være nedkæmpet af
landets militær der forblev loyalt overfor herskeren. Det må således
konkluderes at libyerne var ikke modne for et seriøst opgør.
FredsVagten ved at sandheden er krigens første offer, og
spørgsmålet er om Gaddafi nu også er så fæl en diktator. De sidste oprørere
forudser en massakre når de er nedkæmpet, men det kan jo tænkes at Gaddafi vil
benåde flertallet af oprørerne, fordi det er oplagt for enhver intelligent
politiker at forsoning gir fred. Og selv en diktator ønsker fred (åbenbart i
modsætning til demokratisk valgte danske politikere… hvis intelligens bruges i
grådighedens navn).
Nu vil Danmark yde militær støtte hvilket vil forlænge
borgerkrigen, og vinder Gaddafi på trods af at hans luftvåben stækkes, følger
vi eskaleringens logik og begynder at bombe. Det næste bliver landtropper.
FredsVagten sukker dybt og tier i erkendelse af at ingen
fornuft i disse spørgsmål kan trænge gennem Borgens tykke mure og de mindst
lisså tykhovededet kvalmende hykleriske politikere der desværre har magten til
at skabe endnu et krigseventyr, som sender endnu et land ud i død og kaos, og
formentlig ender med at gøde også Libyen for islamismen.
FredsVagten består og bestyrkes atter i sin protest foran
det danske Folketing som beslutter at terrorisere endnu en suveræn nation der
ikke udgør en trussel for Danmark. Denne gang er figenbladet en hyklerisk
humanisme fra politikere der uden blusel selv sparker til de udstødte.
Vi holder varmen ved harmen over hykleriet og sørger over
det danske folks følelsesladede følgagtighed overfor propagandaen. Og
fastholder at Krig ER Terror, libyerne må selv uddanne sig til demokrati, vi
kan ikke bombe dem til det.
På FredsVagtens vegne
Bo Richardt
