Søn, 24. sep 2006
Af Patrick Mac Manus, forfatter
I anledning af danske styrkers deltagelse i krigshandlinger i Afghanistan ville jeg være taknemmelig for en opklaring af en række spørgsmål vedrørende overholdelse af 1. Genève-konventions bestemmelser om identifikation m.v. af modstanderens sårede og faldne.
Som baggrund for denne henvendelse kan anføres et kort uddrag af presseomtalen af nylige militære aktioner i Afghanistan med dansk deltagelse:
”En NATO-talsmand sagde tidligere i dag, at omkring 200 Taliban-krigere menes dræbt under offensiven, der kaldes Operation Medusa, og som blev indledt lørdag” (Politiken 3. september 2006).
Samt et skøn over det samlede antal dødsfald i løbet af året:
”Flere end 2.000 personer – de fleste oprørere – er sammen med et større antal civile og hjælpearbejdere samt afghanske soldater blevet dræbt alene i år. Hertil kommer, at flere end 100 udenlandske soldater er blevet dræbt” (Politiken 3. september 2006).
Ifølge ’I. Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten’ påhviler der de stridende parter en række forpligtelser. Det er overholdelsen af disse forpligtelser fra dansk side, der er genstand for denne henvendelse.
Ifølge konventionen påhviler det de danske styrker ”snarest muligt at optegne alle nærmere omstændigheder, der kan bidrage til at identificere sådanne af modstanderens sårede, syge og døde, som er faldet i deres hænder”. En sådan forpligtelse antages også at være gældende i tilfælde af ’irregulær krig’ som i nærværende tilfælde i Afghanistan.
En sådan optegnelse bør så vidt muligt indeholde oplysning om bl.a.: efternavn, fornavn(e), fødselsdato, dato og sted for død, sår eller dødsårsag.
Konventionen fastslår yderligere, at der skal indsamles ”testamenter eller andre dokumenter, der er af betydning for de afdødes pårørende, penge og i det hele alle genstande, der findes på de døde og som har værdi i sig selv eller affektionsværdi. Sådanne genstande tillige med uidentificerede genstande skal fremsendes i forseglede pakker ledsaget af erklæringer, indeholdende alle til identificering af de afdøde ejermænd nødvendige oplysninger såvel som af en fuldstændig fortegnelse over pakkens indhold” (Artikel 16).
I konventionens artikel 17 fastsættes en række regler om begravelse m.m. af faldne. Heri fastslås bl.a., at begravelse ”for så vidt forholdene tillader det skal ske individuelt, kun finder sted efter en omhyggelig undersøgelse af ligene - om muligt foretaget af en læge - med henblik på at konstatere dødens indtræden, fastslå identiteten og muliggøre afgivelsen af en redegørelse”
I lyset af de detaljerede bestemmelser, der er fastsat i første Genève-konventionen af 12. august 1949 må det være af offentlig interesse at få indsigt i udmøntningen af disse bestemmelser under de nuværende krigshandlinger i Afghanistan.
Blandt andet må der kunne oplyses:
- arten af de optegnelser, der udfærdiges med oplysning om faldnes efternavn, fornavn(e), fødselsdato, dato og sted for død, sår eller dødsårsag.
- fremgangsmåde ved indsamling af personlige dokumenter, penge, genstande m.v., som er fundet på de døde samt fremgangsmåde ved udarbejdelse af de erklæringer, der skal ledsage det indsamlede materiale.
- procedurer ved begravelse af faldne og ved redegørelsen for en lægelig eller anden undersøgelse af ligene.
Det må være i alles interesse at vide, at folkeretslige bestemmelser, der blev skabt i kølvandet på én af de mest omfattende krige i menneskehedens historie, overholdes under den nuværende konflikt i Afghanistan. I denne og i alle andre krige har de døde også navne.
