Fredsvagten ved Christiansborg

København, den 10. oktober 2006  

link til udvalgets rapport ( PDF) :  http://www.arnehansen.net/061014Irak-rapport-1.pdf    



Stiftsudvalg anbefaler Folketingets Integrationsudvalg
at give afviste irakiske asylansøgere opholdstilladelse i Danmark

En delegation fra Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter har tirsdag
den 10. oktober kl. 15.30 foretræde for Folketingets Integrationsudvalg, fordi
udvalget finder det påkrævet at gøre opmærksom på den yderst vanskelige
situation mellem 500 og 550 afviste irakiske asylansøgere i dag befinder sig i
på danske asylcentre.

En række præster og lægfolk fra Københavns Stift er blevet konfronteret med
nogle af de menneskelige konsekvenser, der er forbundet med at lade irakiske
asylansøgere, som i gennemsnit har boet på asylcentre i Danmark i knap fem år -
heriblandt børn og ældre - fortsat opholde sig i udsendelsescentre. Selv om de
afviste irakere underlægges motivationsfremmende foranstaltninger som fratagelse
af kost- og lommepenge og meldepligt hos politiet, rejser de ikke tilbage. I
stedet bliver mange syge og ude af stand til at tage vare på sig selv og deres
børn. I lyset af den tilspidsede politiske og humanitære krise i Irak med
månedlige civile tabstal på over 3.500 vurderer stadig flere, at det ikke er
forsvarligt at hjemsende afviste irakiske asylansøgere, da der ikke er udsigt
til snarlig fred og stabilitet i Irak. For det danske asylsystem er det
uholdbart at fastholde afslag på opholdstilladelse til mennesker, der reelt ikke
kan hjemsendes. For irakerne betyder den nuværende praksis, at de fastholdes i
et ingenmandsland uden ret til arbejde og normal skolegang for børnene, og at
deres ressourcer hverken kommer Danmark eller Irak til gode. For de berørte
familier er det en menneskelig tragedie.

Disse forhold beskriver udvalget udførligt i en redegørelse på 37 sider, der er
afleveret til integrationsudvalget i forbindelse med foretrædet.

Redegørelsens konklusion er, at irakerne reelt er udsendelseshindrede, og at det
derfor er nødvendigt at finde en løsning, hvor de gives opholdstilladelse -
enten gennem en særlov eller ved fornyet behandling af deres asylansøgninger i
lyset af den aktuelle udvikling i Irak. Indtil en opholdstilladelse foreligger,
opfordrer udvalget til, at de motivationsfremmende foranstaltninger ophæves.


Redegørelsen kan fås ved henvendelse til:

Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen
Tlf. 23 48 04 81
 

Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 09/11/2006