Kære venner 
I november 2006 , efter en bølge af vold i Irak, flyttede det amerikanske folk sig afgørende og forkastede det republikanske styre først og fremmest på grund af krigsførelsen. Demokratiske ledere forstår godt at vi vandt kontrol af Kongressen på grund af situationen i Irak. To måneder senere søger Kongressen imidlertid efter en plan at samles om for at fremskynde afslutningen af USA’s involvering i Irak og hjemsendelse af 140.000 USA soldater.
Der er tvingende behov for en ny retning i Irak, en retning der erkender Iraks befolknings sørgelige tilstand, den falske og illegale grund til USA’s krig mod Irak, realiteterne på stedet som gør en militær løsning af konflikten urealistisk og det presserende ansvar for USA, der forårsagede det kaos, til at bruge diplomatisk proces og international lov til at opnå stabilitet i Irak, en proces der opretter fred og stabilitet i Irak og muliggør vores soldaters værdige hjemkomst.
Administrationen lægger op til eskalering af konflikten. De har i sinde at øge antallet af soldater til et niveau uden fortilfælde uden at fastlægge en afslutningsdato for den såkaldte troppe-bølge. Eskalering betyder pr definition en fortsættelse af besættelsen, flere dræbte soldater og civile, mere vrede mod USA, mere støtte til opstanden, mere ustabilitet i Irak og i regionen, og forlænget krig på et tidspunkt hvor der er generel enighed i internationale samfund om at løsningen i Irak må være politisk - ikke militær.
Irak er nu træningsområde for oprørere som øver sig mod vores soldater. Det der er brug for er en omfattende politisk proces. Og beslutningen skal ikke tages af præsidentens alene.
Kongressen som ligebyrdig styre gren har ansvar for at hjælpe til start af . Under konstitutionens artikel 1, sektion 8 har Kongressen har krigsførelse magt. Kongressen bevilliger penge til krig . Kongressen opfylder ikke sin forpligtelse overfor den amerikanske befolkning simpelthen ved at være imod troppe-bølgen i Irak.
Der er 140.000 soldater tilbage i Irak lige nu. Hvad med dem? Hvornår kommer de hjem? Hvorfor skal vi lade dem blive i Irak når vi har penge til at bringe dem hjem? Præsidenten vil snart anmode om flere penge til krigen. Hvorfor skal Kongressen bevillige flere penge til at holde vores soldater i Irak resten af præsident perioden med en omkostning på mindst 2 billioner dollars og yderligere tusindvis dræbte soldater, når militære eksperter siger der ikke er nogen militær løsning? Vores soldater står op for os i feltet , vi må stå op for dem i lovgivende forsamling ved at bringe dem hjem.
Det er simpelthen ikke troværdigt at påstå at vi er mod krig og fortsætte med at finansiere den. Den modstrid løber som brudlinje gennem vores politik så den underminerer offentlighedens tillid til den politiske proces og til de valgte repræsentanter for befolkningen. Hvis man er modstander af krigen skal man ikke stemme for dens finansiering .
Hvis man har penge til at bringe tropperne hjem eller til at rejse retssag om krigen så hold op med at sige at man ønsker at bringe tropperne hjem mens man bevilliger ekstra beløb til at holde dem i Irak til at kæmpe en krig som ikke kan vindes militært. Det er grunden til at administrationen nu bør have besked om at Kongressen ikke ikke vil godkende anmodning om bevillinger på over 160 mia dollars til foråret for at fortsætte besættelsen og krigen. At fortsætte finansiering af krigen er ikke en plan. Det er en fortsættelse af katastrofe.
USA sendte soldaterne til Irak uden et klart formål. Vi skabte et finansielt, militært og moralsk dilemma for vores land og nu snakker vi om Irak krigen som vores problem. Irakerne er helt glemt. Deres land er tilintetgjort: 650.000 dræbte (baseret på Lancet rapporten som kortlagde dræbte fra marts 2003 til juli 2006), sønderrivning af nationens sociale strukturgrundlag, borgerkrig, mangel på mad, bolig, elektricitet, rent drikkevand og sundhedstjeneste fordi denne administration , med Kongressens aktive deltagelse bemyndigede en krig uden grund, uden samvittighed og udenfor international ret.
USA tænker i begreber som at løse vores egne militære, strategiske, logistiske og politiske problemer. USA kan beslutte hvordan vi løser vores egne problemer, men den irakiske befolkning vil have problemer langt ud i fremtiden. Det kræver intensiv fokusering på de processer der kan stabilisere Irak. Hvis man løser det irakiske problem løser man USA’s problem. Enhver omfattende plan for Irak må først og fremmest tage det irakiske folks betingelser og behov i betragtning, mens den skaffer vores nation mulighed/middel for at råde bod på alvorlig uret og tage skridt til at genvinde USA’s troværdighed og lykke inden for verdenssamfundet.
Jeg fremlægger sådan en plan i dag. Denne plan svarer til det amerikanske flertals bekymring . Når Kongressen genoptager sit arbejde på tirsdag vil jeg fremlægge den for ledelsen og medlemmerne som det eneste gennemførlige/bæredygtige alternativ til Bush administrationens politik om fortsat besættelse og eskalering. Kongressen må vide at den ikke bare kan stå som passiv tilskuer og se til mens vores soldater og uskyldige irakere dør.
De følgende er Kucinich Planens elementer :1. US meddeler det vil afslutte besættelsen, lukke militærbaserne og trække sig tilbage. Oprøret er blevet næret af besættelsen og af udsigten til en lang tilstedeværelse som det indikeres ved anlæggelse af permanente militærbaser. En US erklæring om sin hensigt at trække soldaterne tilbage og lukke baserne vil i sig selv dæmpe opstanden der er inspireret af modstand mod kolonisering og bekæmpe invasion soldater og dem der har støttet US poltik. Desuden vil dette medføre en åbning hvor parter inde i Irak og i regionen kan organisere et forum for forhandlinger hen imod fredelig bilæggelse.
2. US meddeler at det vil bruge eksisterende midler til at bringe soldaterne og nødvendigt udstyr hjem. Kongressen bevilligede $70 mia som brobygning financiering 1.oktober for krigen. Penge fra dette og fra andre forsvarsministerium ( DOD) konto kan blive brugt til at financiere soldaterne i felten de nærmeste måneder, og til at betale for udgifterne med at bringe soldaterne hjem , (som vurderes til at beløbe sig til mellem 5 mia $ og 7 mia $ dollars) mens der forhandles om en politisk ordning og der træffes forberedelser til overgang til en international sikkerheds- og fredsbevarende styrke.
3. Ordre om en samtidig tilbagevending simultaneous return af alle US entreprenører til United States og overdragelse af alle contrakt arbejder til den Irakiske regering. Entreprenør processen har været fuld af verdensklasse korruptioner, med entreprenører der stjæler fra US regering [ved overpris IS] og snyder det irakiske folk, idet de tager store kontrakter og giver ca 5% til de Irakqiske underentreprenører. Genoprettelse aktiviteterne må reorganiseres og nøje ledes i Irak af den Irakiske regering, med assistance fra det internationale samfund. Den massive korruption I forbindelse med US entreprenører, bør undersøges af kongres-komiteer og af en forbunds særlig domstol. Manglen på konkrete forbedringer, manglen på ansvarligt regnskab for milliarder af dollars, mens millioner Irakere hverken har midler til økonomisk støtte eller virkelig beskæftigelse, er et højlydt råb om retfærdighed.
4. Sammenkalde en regional konference med det formål at udvikle en sikkerhed og stabilisering styrke for Irak. Fokus bør være på en proces der løser Iraks problemer. US har sagt til det international samfund: ”Det er vores politik og vi ønsker at I kommer og hjælper os med at udføre den” . Det internationale samfund kan godt have interesse i at hjælpe Irak men har ingen interesse i at deltage i udførelse af en forfejlet/fejlagtig US politik. Et skift væk fra unilateralisme og hen imod samarbejde vil give nye muligheder for at opdage/udforske fælles bekymring om Iraks lidelse. FN er det egnede forum til gennem generalsekretæren at sammenkalde alle lande der har interesse, anliggende og indflydelse inklusiv de 5 permanente medlemmer af sikkerhedsrådet, EU og alle de arabiske nationer. Afslutning på USAs besættelse og nedlukning af militærbaserne er nødvendige betingelser forud for sådan en konference. Når USA ændrer politik og meddeler at det vil fokusere på det irakiske folks bekymring, vil det dermed skabe en stærk motivation for lande til at deltage. Der er velkendt at mens nogle stater ser Iraks ustabilitet som en chance, er der til stadighed risiko for at borgerkrigen Irak truer stabilitet af staterne i hele området. En snarlig afslutning på besættelsen vil skabe et gennembrud for samarbejde mellem USA og FN og mellem FN og områdets lande. Den regionalkonference må omfatte Iran, Syrien, Egypten, Saudi Arabien og Jordan.
5. Forbered en sikkerhed og fredsbevarende styrke til at rykke ind og erstatte USA soldater, som så vender hjem. FN har en uundværlig rolle at spille her, men kan ikke gøre det så længe USA er engageret i besættelsen. FN er den eneste international organisation med evne til at mobilisere og legitimitet til at bemyndige udsendelse af soldater/tropper/styrker FN er stedet til at udvikle processen , til at opbygge konsensus , til at udstikke en politisk aftale, til at gøde jorden til en fredsbevarende opgave, til at udføre grundlaget for en aftale der afslutter besættelsen og begynder overgangen til internationale fredsbevarende udsendte. Processen vil tage mindst 3 måneder efter USA har meddelt sin hensigt om at afslutte besættelsen. USA er nødt til at finansiere en fredsbevarende mission, der pr definition ikke kræver så stor en styrke. 50% af fredsbevarende styrker må komme fra nationer med store muslimske befolkninger. Den internationale sikkerhedsstyrke må (for)blive på stedet indtil den irakiske regering er i stand til at tage sig af sin egen sikkerhed. FN kan sætte en international sikkerheds- og fredsbevarende mission i gang men sådan et initiativ kan ikke tage form/udformes medmindre der eksisterer en fred at bevare, og det vil afhænge af en politisk proces der opnår en aftale mellem alle de irakiske parter. En sådan aftale betyder at der er behov for færre soldater. Ifølge FN kilder krævede den fredsbevarende styrke i Kongo, der er 4 gange så stor som Irak, omkring 20.000 soldater. Endelig (skal bemærkes at ) FN ikke mobiliserer hurtigt fordi det afhænger af regeringer der skal sørge for tropperne og regeringer er langsomme. FNs ambition er at (kunne) udsende i løbet af højst 90 dage. Uden parternes aftale vil FN imidlertid næppe godkende en udsendelse til Irak for landene vil ikke bevillige FN tropperne.
6. Udvikle og finansiere en national forsoningsproces. Forsoningsprocessen må starte med en national konference organiseret af FN og med deltagelse af alle parter, der kan skabe, deltage i , have indflydelse på forsoningsprocessen der defineres som drøftelse af alle klagepunkter og oprettelse af veje hen imod åbne , gennemskuelige samtaler der frembringer sandhed og løsninger til klagepunkter . Den irakiske regering har vist tegn på et ønske om forsoningsproces omkring den, og at de der var imod regeringen skulle opgive og tilslutte sig regeringen. Forsoning må/bør ikke forveksles med kapitulation, eller med omgruppering for at beskytte magtforhold. For eksempel har kurderne behov for forsikring om at deres autonomi vil blive respekteret og derfor overflødiggøre kurdernes nødvendige sammenslutning med religiøse shiaer for at beskytte sig selv. Problemet i Irak er at hver gruppe lever i frygt. Shiaer, som er majoriteten, frygter at de ikke vil få lov at regere selv om de er flertallet. Kurderne er bange for at de vil miste den autonomi de har opnået. Sunnierne tror at de fortsat vil blive tvunget til at betale for Saddams synder(egister). En forsoningsproces som bringer folk sammen er eneste måde at overvinde deres (gensidige) frygt og forlige deres forskelle. Det er væsentligt at skabe (i det mindste) et minimum af forståelse mellem shiitter, sunnier og kurdere. Men hvordan kan forsoningsproces oprettes i Irak når der er så meget mistillid: etnisk udrensning er tiltagende. Politiet bliver betalt af USA og får sine ideer fra Teheran. De fungerer som religiøs milits , kæmper om overherredømme , mens indenrigsministeriet kollaborerer. 2-3 millioner mennesker er blevet forflyttet. Når nogen mister et familiemedlem, en elsket person, en ven, er første reaktion sandsynligvis at der eksisterer ikke nogen forsoning. Det er også svært at bevæge sig mod forsoning når en eller flere parter tror at de kan vinde fuldstændigt (over de andre). Shiaerne, hvor nogle af dem er ude på hævn, tror de kan vinde fordi de har defacto støtte fra USA. Besættelsens ophør vil forbedre shiaernes chance for at finde en ordning med sunnierne. De har olie, våben, og støtte fra Iran. De har meget lidt interesse i at forliges med dem som de anser som Baath-tilhængere. Sunnierne mener at de har erfaring, som Saddams tidligere hærsoldater og kan stille op med ½ million oprørere. Sunnierne har så meget erfaring og motivation at så snart amerikanerne tager af sted tror de at de kan vinde over shia-regeringen. Enhver sunni hævn-tilskyndelse kan holdes i tømme af de internationale fredsbevarere. Den eneste vej hen imod forsoning er ved politisk proces. Alle fraktioner og oprørere som ikke har forbindelse til Al-Qaida, må bringes sammen i en ubøjelig/ubarmhjertig (forsonings) proces som involverer saudier, tyrkere og iranere.
7.Genopretning og Jobs. Genstart det forfejlede genopretning program i Irak. Genopbyg veje, skoler, hospitaler og andre offentlige faciliteter, huse, fabrikker med jobs og jobtræning som går til lokale irakere.
8. Erstatninger. USA og Storbritannien har en høj moralsk forpligtelse at muliggøre en fredsproces ved at begynde et program med væsentlig erstatning til den irakiske befolkning for tab af liv, for fysisk og psykiske skader , og ødelæggelse af ejendom. Der bør være et særligt program for at redde de titusinder af irakiske forældreløse fra et liv i armod. Dette er væsentligt for at muliggøre forsoning.
9. Politisk Suverænitet. Sæt en stopper for mistanker om at USAs invasion og besættelse var influeret af et ønske om at vinde kontrol over Iraks olie værdier ved A) ophøre med initiativer til at privatisere Iraks olie interesser eller andre nationale værdier og ved B) holde op med at forsøg på at ændre Iraks nationale love for at lette privatisering. Ethvert forsøg på at sælge Iraks olie værdier under USA besættelsen er en alvorlig hindring for en fredelig løsning. Den aktuelle irakiske forfatning giver olieindtægterne til regionerne og central regeringen får intet. Der må være rimelighed i fordelingen af olie resurserne i Irak. Der må oprettes en Irakisk National Olie Forvaltning for at garantere at olie værdierne bliver anvendt til at skabe en fuldt fungerende infrastruktur med oprettelse af finansielle mekanismer til at beskytte olie rigdommen til brug for Iraks befolkning.
10. Iraks Økonomi . Gå i gang med en plan for at stabilisere Iraks mad/fødevare priser og energipriser på et niveau som priserne/de var før USAs invasion og besættelse. Det vil forhindre igangværende forsøg på at hæve priserne på mad og på energi i en tid hvor de fleste irakere ikke har midler til at opfylde deres egne behov.
11. Økonomisk Suverænitet. Arbejd sammen med verdens samfundet for at genoprette Iraks finansielle helhed uden Valutafonden eller Verdensbankens struktur tilpasningsprogrammer.
12. International Sandhed og Forsoning. Opret en politik af sandhed og forsoning mellem USA’s befolkning og Iraks befolkning . I 2002 stod jeg i spidsen for Repræsentanternes Hus med at udfordre Bush administrationens plan om at gå i krig i Irak. Jeg organiserede 125 demokrater til at stemme imod krigsbeslutningen. Den analyse jeg fremlagde på daværende tidspunkt træder skarpt frem med sin fremsynethed i sammenligning med vurdering af mange præsidentkandidater i dag . Ligesom den forsigtighed jeg indtrængende anmodede om for 4 år siden var velplaceret , er planen jeg fremlægger i dag gennemførlig og svarer til det amerikanske folks vilje som den kom til udtryk i november (2006 valget). Det er et tidspunkt for klarhed og fremsynethed. Det er et tidspunkt for at tage en ny retning i Irak. En (retning) med ære og værdighed. En (retning) der beskytter
vore soldater og redder irakiske liv. En (retning) der retter op på vores forhold til irakerne og til verden. Tak Denis Kucinich
12.januar 2007 se Dennis Kucinich's hjemmeside på : http://kucinich.us/
