Fredsvagten ved Christiansborg

kære fredsvenner og støtter

Nyhedsbrev nr. 13, april 2010

Som vi skrev i sidste Nyhedsbrev havde vi i Folkets Hus, Stengade et spektakulært arrangement 30. januar hvor vi initierede Håbets Årti. Det mest spektakulære var et eksperimentelt danseteater som den unge spanske instruktør Gemma Borjas kaldte Hop Hope. Men herudover var der gode taler og musik bl.a. ved vores gode ven Kim Jezus. Og så blev der spillet klezmer-jazz ved Karfunkel og danset dertil.

Dette arrangement afviklede vi med relativt stor succes trods… eller måske på grund af… et meget kaotisk forarbejde, der krævede en masse energi fra vores side og afslørede nogle interne modsætninger som var tæt på at nedlægge FredsVagten helt. Nu er fred ikke fravær af modsætninger, men måden at løse disse på, men også her var vi tæt på at kuldsejle i en manglende fælles holdning til hvad vi skulle/skal stille op med disse modsætninger.

Vores fornemme grundregel er jo at Alle har Lige Ret til Freden, men dette fortæller os ikke hvordan vi skal håndtere interne modsætninger når den enes fred er den andens ufred.

Som resultat af disse modsætninger forlod Jørgen FredsVagten og det gjorde et hårdt indhug i vagtplanen midt i den værste vinter vi endnu i vores 8½ år har oplevet.

Jeg skal ikke yderligere berøre emnet da det er personligt. Vi kan kun håbe at freden må falde over de sårede sind.

Som nævnt har det jo været den værste (bedste ;-) vinter i rigtig mange år… ved ikke hvornår sneen sidst dominerede så bastant i 2 måneder. Det startede med at sne 15. december men henover julen var den næsten forsvundet hvilket ikke skyldtes varme men en tør frost der får sneen til at fordampe uden at smelte. 5. januar tog vinteren fat for alvor hvilket naturligvis har betydet en ekstra udfordring for vores seje lille dedikerede flok, og vi må indrømme at vi har ikke kunnet holde ambitionen om hver dag fra 10 til 18… det er sgu ikke vores skyld !!!

 

2. februar var det den værste snestorm og rotunden var længe forsvundet i snebunkerne… det er ligefrem så jeg savner det ;-), den meget specielle stemning og følelse af betydning der i snefoget.

Tirsdag 5. januar forsvandt vores trekant, som vi også kalder ’FredsSkibet’. Det er ikke første gang og der er ikke andet at gøre ved det end at gå i gang med at lave et nyt. Det tager plus minus 14 dage og koster omkring 700 kroner, så 19. januar blev et nyt og endnu smukkere skib ’søsat’. Så gik der kun 3 uger inden dette nye skib også var væk, morgenen 11. februar. Som vi skrev i en pressemeddelelse i den anledning, idet vi formodede at en sådan chikane kunne tænkes at gi os reklame og positiv opbakning:

Vi har før været udsat for tyveri, uden at vide om nogen ville ha en souvenir eller om vores budskab måske blev søsat ovre i nærmeste kanal med kun Holmens Kirke som vidne… og den sladrer nok ikke. Men der er dog gået år imellem. Denne gang gik der kun 3 uger idet det igen forsvandt natten til torsdag 11. februar.

Vi må formode at trangen til således at stække FredsVagtens virke, skyldes en stigende frustration over at krigen i Afghanistan ikke rigtig har fremskridt. Det er en f…… sump, også indenrigspolitisk i stigende grad.

Men Vorherre er på FredsVagtens side, så vi anbringer i stedet vore vajende fredsfaner på snebjergene der er skubbet op mod rotunden i slotspladsens østlige ende. FredsVagten holder budskabet intakt trods smålige chikanerier og opfordrer alle gode folk til at indberette observationer på fredsvagt@fredsvagt.dk mærket ’fredsskibet’ (så vi kan se det mellem al Viagra-spam og Nigeria-breve)

Vi kan og vil male igen et nyt skib, men indrømmer at det kan vi ikke fortsætte med hvis der er nogle muntre krigstilhængere der har bestemt sig for at chikanere os ved at fjerne det lisså hurtigt.

   

19. januar var der kun en lille bunke,                                                                                 men 10. februar da skibet forsvandt igen var de mandshøje

Denne pressemeddelelse fik TV-Lorry på banen og selvom jeg mandag morgen meldte at skibet var kommet tilbage… ja, der stod det sgu da jeg skulle åbne, med et stort dækspor over det ene hjørne, så valgte de alligevel at bruge lejligheden til at lave et indslag 15. februar. Det forlyder at det er en trans der har kørt det over og derefter bragt det tilbage til sin plads. Og pludselig hører vi også inde fra Borgen at vagtfolkene dér en del gange har bragt skibet tilbage til sin ’havn’, altså hentet skiltet på plads fra uautoriserede opholdssteder. Det må vi lige hen og høre til… måske ska de ha en kage eller et eller andet som tak.

Det føles dejligt at de ser positivt på vores tilstedeværelse og passer på os… ;-) men vi er jo også blevet en institution på pladsen. De kommer også til at savne os den dag vi er væk.

Vinteren gav os også en anden mulighed for at meddele vort budskab. Nogen havde med vores gulvskrubbekost fejet meterstore bogstaver i sneen på rotunden så der stod FRED op mod Borghjørnet. Det udvidede jeg straks med ’ER MULIG’ og holdt det ved lige så vidt muligt mens nye snelag dækkede det til igen. Regnede ud at når det blev tø ville det stå skarpt en tid inden foråret fik bugt med det tykke snelag. Pludselig gik foråret stærkt så jeg nåede aldrig at komme op og få et billede oppefra. Men jeg optog en video som jeg har lagt på youtube.

Det der med youtube og facebook er jo nogle nye kommunikationsmidler og pludselig fik jeg inspiration til denne lille socialrealistiske musikvideo med hvordan fredsvagten går og tænker når han nærmer sig vagten nede fra Amagertorv. Jezus som har et stort facebooknetværk har anbefalet den her og så er den lidt promoveret. Tak… det er vejen.

Søndag 3. januar holdt vi en sammenkomst i anledning af at mandag var dag 3000. Og ret som det var så vi en flok garderheste med tilhørende gardere på ryggen og vajende fjerbuske. Katrine er den første til at løbe ned og gribe en fane, ud til vejen og vise den som protest mod soldateriet. Jeg (Bo) er den næste og Martin den tredje, mens Jørgen kører ’skibet’ ud til gaden. Så der står vi på statuesoklen da kolonnen kommer tilbage.

Så får vi pludselig selskab af to betjente at det må vi ikke; hestene kan blive skræmte af de vajende faner. Vi ler overbærende; de stakkels krigsheste der blir skræmt af et par fredsfaner. Men bundlinien er at vi må rette os efter det ’tilstedeværende politis anvisninger’. Og så sker der det at vi i 20 minutter har en strømer udstationeret som fredsvagt ;-) Den yngre var forfrossen og satte sig ind i bilen. For kolonnen skulle komme tilbage en tredje gang og de stolede ikke på at vi ville lade være. Ha, vi glemte at ta et billede.

Så 6. januar var der nytårskur og en masse sildesalat kom over pladsen til en ventende bus. Arh, det kunne jeg ikke se passivt på, så jeg gik hen til bussens fordør hvor de stod og ventede lidt, og sang Admiralsvisen: Som grøn konfirmand blev jeg af mor… men de sang sgu ikke kor. Kedelige snobbe-typer. Men det var sjovt at drille dem… lissom den flok klerke der kom senere.

Jeg har skrevet på FredsVagtens billeder på facebook

Osse de sortklædte skulle til hattedamekomsammen ovre i militærets kirke. Til dem sagde jeg: Husk den barmhjertige samaritaner.
- Det gør vi skam osse!, svarede een
- Arhh, sagde jeg... I holder med magthaverne og de rige!
Så stod vi og 'gnubbede næser' lidt mens jeg læste Jesus lære for dem. Ha, det er det der gør det sjovt at være fredsvagt.

Jesper Grolin hedder en mand som er ved at lave en film om FredsVagten. Han har optaget fra nogle begivenheder og været til stormøde hvor vi lige først måtte ha en relevant diskussion om hvorvidt vi ønskede at lufte vasketøj. Det var der flertal for og måske er det ikke så beskidt at det gør noget. Alle har vel af og til bremsespor i underbukserne. Lørdag 27. marts kom han så hjem til mig for et nærmere interview og han har i skrivende stund også en ambition om et nærmere interview med Jørgen, som dog havde givet ham et forblommet tilsagn.

Han er amatør og derfor går det ikke så hurtigt. Men jeg oplever ham absolut som loyal.

Gratisbladet KBH havde vores Katrine som månedens Københavner i sin egenskab af fredsvagt, i marts i et flot billede og et godt lille interview. Og FredsVagten ved undertegnede optrådte sammen med Anne Marie Helger i DR2 søndag 21. marts, begge god reklame.

Nu i marts er det blevet forår, og nemmere at ta sin tørn uden at fryse røven af, eller få fygesne ned af nakken. Igen folder vi vore indfrosne myoser ud mod den mærkbare sol.

Meget moderne liv handler om at distancere sig fra livets vilkår. FredsVagten handler om at nyde naturens omskiftelige luner. Det er én af måderne til at blive så positiv som freden behøver.

Selvom det var et svært slag at miste Jørgens næsten daglige vagt, så kommer stadig nye gode folk til: Gud mildner luften for de klippede får, og der er jo ingen tvivl om at vi er mere i overenstemmelse med Jesu lære end førnævnte sortklædte klerke ;-) det mener jeg sgu i min agnostiske opfattelse af hvad Gud er. Jeg bryder mig ikke om Kirken, men Jesus var bestemt en god mand… som straks efter sin død og i små 2000 år er blevet misbrugt af magtens klerke.

Nå her kommer Morten en dag med sit glade grin og er helt i overensstemmelse med FredsVagten idé. Og her Per, der lod sig provokere af en påpegning på facebook af, at støtte til FredsVagten altså også betyder at møde op og ta sin tørn. Så det hænger stadig sammen selvom jeg ikke fatter hvordan. Minna og Tom og en del genkomne der igen presser tid ind til det ædle formål.

Som følge af balladen omkring Håbets Årti besluttede vi på stormøde i marts at rydde op i vores fællesmail. Fristen er udløbet pr. 1. april så nu er der 24 medlemmer tilbage i vores fællesmail fjernet.

Generalforsamling

Kun for FredsVagtens Venner, men indmeldelse/kontingentbetaling kan og må meget gerne ske ved ankomst ;-)

Vi slår vores årlige slag i luften ;-) hvor der lige kommer de 5 der skal til at holde vores støtteforening juridisk intakt. Ikke fordi der er så frygtelig mange der indbetaler noget til den mere, men den er dog stadig et fundament for at ha en lille økonomi. Og bidrag modtages jo på 8401 1041096 kontoen i Merkurbank

Det er mandag 19. april kl. 19 hos Jens O Nielsen Boyesgade 3 st.th hvor vi snakker fredsommeligt og hyggeligt om tingene og nyder et glas vin eller hvad nu bestyrelsen serverer.

Venligst
Bo Richardt
bo@fred.dk
(send en mail hvis du ikke ønsker at modtage dette Nyhedsbrev)
Alle tidligere Nyhedsbreve kan læses på http://fredsvagt.dk/nyheder.php

Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 12/07/2010