Fredsvagten ved Christiansborg

FredsVagten ved Christiansborg

23 juni 2007

 DR og den danske public service

Pressemeddelelse

 

FredsVagten erfarer at DR’s besparelser blandt andet betyder indskrænkning af P1-programmet Orientering.

 

Som opponenter til den stadig stigende fokus på markedskræfterne, mener vi at det offentligt financierede medie; DR vedvarende skal styrkes fremfor svækkes. Det er vigtigt med en journalistik der holder fokus på sagen fremfor på tallet på bundlinien.

 

Vi beklager meget den situation DR er kommet i ved at etablere sig med et nyt hovedkvarter, der koster langt mere end budgetteret. Og vi konstaterer at Staten intet har tænkt sig at gøre for at bringe DR ud af den økonomiske misere dette prestigebyggeri har bragt institutionen i.

 

Det er tankevækkende at Staten gerne holder hånden under andre store samfundsinvesteringer; fx de store broer, der overstiger budgettet, hvorfor man kan få den mistanke at det politiske flertal egentlig er meget godt tilfreds med DR’s svækkelse.

 

Set fra FredsVagtens synspunkt er programmer som Orientering udtryk for en saglig behandling af forhold i verden. Ikke at vi altid er enige i den vinkel programmet anlægger, men vi anerkender dette som et udtryk for den politiske mangfoldighed.

Vi mener ikke at private medier kan varetage samme mangfoldige interesse, fordi det er økonomien og ikke sagligheden der er den vigtigste parameter for et privatejet medies dispositioner. Herved vil der være en tilbøjelighed til populisme; leflen for den laveste fællesnævner. Det er ikke i overensstemmelse med samfundets interesser.

 

Vi kan ikke kraftigt nok anmode Statsministeren om at varetage den danske kultur som DR fortsat er et udtryk for, og herunder beskytte danske værdier mod indflydelse fra den globaliserede mediekultur.

 

FredsVagten ved Christiansborg

Vedtaget på stormøde 23. juni 2007

 

Bo Richardt

Dagmarvej 5

3060 Espergærde

4913-1887, 5090-1860

bo@fred.dk


Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 16/07/2007