Fredsvagten ved Christiansborg

Erklæring fra den internationale konference i København:

Anti-terrorlovgivning, politiske rettigheder og international solidaritet,

indkaldt af Foreningen Oprør, november 2006.

 

 

Krigen mod terror truer os alle. Forsvar ytringsfriheden, menneskerettigheder og international solidaritet!

 

Vi kalder på alle demokratiske og internationale solidaritetsbevægelser til at udfordre national og overnational terrorlovgivning, de internationale terrorlister og den såkaldte ’globale krig mod terror’.

 

Igennem terrorlovgivningen søger stater at begrænse ytringsfriheden og de politiske rettigheder, herunder retten til at yde moralsk og materiel støtte til modstands- og befrielsesbevægelser i verden.

 

En sådan støtte risikerer nu at blive retsforfulgt. Den rolle, som international solidaritet tidligere har spillet i løsning af konflikterne, er under voldsomt pres.

 

Herudover er civil ulydighed, protestkampagner og faglige aktioner i stigende fare for at blive ramt af gældende terrorlovgivning.

 

Denne underminering af politiske rettigheder er drevet frem af en statslig strategi, hvor en liberalisering af økonomier og markeder ledsages af en statslig disciplinering af den politiske aktivitet. I dette perspektiv er ’krigen mod terror’ den neoliberale stats globale projekt, der sigter på at inddæmme og knuse en folkelig modstand mod deregulerede markedskræfters ekspropriation af livsvigtige ressourcer.

 

Denne folkelige modstand omdefineres nu til at være udtryk for international terrorisme. Undertrykkende stater har i den ’globale krig mod terrors’ navn søgt at iklæde sig ny international legitimitet. I mange lande er statsterrorisme i dag den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd.

 

Sammen skal vi udfordre det politiske paradigme, der ligger til grund for den såkaldte ’globale krig mod terror’ og ’terrorlisterne’. ’Terrorlister’ udstøder sociale og politiske bevægelser fra den internationale politiske dialog, der i sig selv er en forudsætning for en politisk løsning af de konflikter, som bevægelserne er part i.

 

 

Nu og i fremtiden skal vi forsvare befolkningers

 

-        Ret til at yde modstand mod uretmæssige regeringer og fremmed besættelse.

 

-        Ret til at gribe til væbnet modstand mod undertrykkelse, når alle andre muligheder er udtømte

 

-        Ret til at skabe nye former for folkelig selvbestemmelse, der tjener befolkningernes økonomiske, sociale, politiske og kulturelle behov

 

-        Retten for alle befolkninger til at yde materiel og anden støtte til disse kampe for økonomisk, politisk, social og kulturel frigørelse.

 

 

Enstemmigt vedtaget på den internationale konference: Anti-terrorlovgivning, politiske rettigheder og international solidaritet.

København den 19. november 2006.

  


Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 21/11/2006