Fredsvagten ved Christiansborg

FredsVagten ved Christiansborg

 

FredsVagtens kommentar til krigsministerskifte

23. februar 2010

 

FredsVagten konstaterer at der var et vist hold i vores formodning søndag d. 14. februar om at chikanen mod vores grej måske skyldtes at vi (læs: fredsfølelsen og krigsmodstanden) er ved at vinde.

I al fald har Søren Gade kastet håndklædet i ringen og vi siger nu ’på plads’ til den 3. krigsminister i FredsVagtens tid.

 

Dags dato ved et-tiden gik undertegnede fra FredsVagten over til Krigsministeriet med et lille fredsflag, men jeg fik ikke tilladelse til at komme ind til receptionen, som vagten, der præsenterede sig som Rene, sagde var et pressemøde. FredsVagten havde dog set nogle herrer gå forbi med hver en indpakket gave til den nye minister.

 

Vagten var meget positiv overfor mit ønske om at komme ind, men valgte dog at holde sig til formalia og fastslå at jeg stod ikke på gæstelisten. Så jeg måtte overrække ham afskedsgaven med besked til Gade om at når han nu ikke længere vil være minister med ansvar for den æreløse krig, så kan vi tilbyde ham ’job’ som fredsvagt i erkendelse af at terrorkrigenes fundament er løgn.

 

Og til den nye minister Bech, at når hun løber sur i meningen med krigen og konspiratorisk spindoktorik, så skal hun være velkommen hos os til en fredelig og tillidsfuld snak.

 

Venligst

 

Bo Richardt

Dagmarvej 5

3060 Espergærde

5090-1860

bo@fred.dk

 

cc: Søren Gade, Krigsministeriet

ps: vi har ikke nogen specifik mailadresse til Gade, men håber ministeriet vil viderebefordre vores henvendelse.


Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 24/02/2010