Hvor må de være bange!
Øjenvidnesbyrd fra international demo i Rostock.
Jette Glob og Doris Kruckenberg
Hvordan kan så mange danskere og TV-avisen, radioavisen, alle aviser, falde i trance over at en cykelrytter lyver, når vi har en statsminister der måtte gå af som skatteminister p.gr.a. kreativ bogføring og vi konstant hører hele eller delvise løgne fra vores regering? Og hvordan kan det halve kongerige gruble over konsekvenserne af en episode ved en fodboldkamp, når verden går af lave omkring os?
Vi er to 70-årige kvinder der var til demonstration i Rostock, sammen med mange andre idealister – dejligt mange unge, for at vise vores angst for udviklingen i verden. Den kurs som G8-landenes ledere kører, kan mennesker der vil have en bæredygtig verden for ALLE ikke acceptere.
Mellem 70 000 og 80 000 demonstrerede mod den verdensorden den globale elite vil rodfæste overalt, med våbenmagt hvis den finder det nødvendigt; tidens blodige trend lyver ikke.
Ved synet af politiopbudet der mødte os på kajen i Rostock tænkte vi: "Hvor må de være bange!" Verdenseliten vil holde møde, og måneders forberedelser starter - ikke med forhandlinger med repræsentanter for os mennesker i verdens lande og vores problemer, fedme hér, sult dér og alt det andet onde, skæve – nej, man har bygget 12 km. hegn rundt om mødestedet i Heiligendamm, "forebyggende" interneret "formodede ballademagere" og mobiliseret hære af politi og militær til at beskytte disse herrer + en dame, alt til en pris der overstiger mange mindre landes hele årsbudget. Hvor må de være bange for at VI, menneskerne, skulle få lov at bestemme!
I pressen hører vi om autonome der går i krig med politiet. Om politiets gåen i krig hører vi intet.
For at vore budskaber fredeligt kunne komme ud, blev tilladelse søgt og givet til at holde denne demo flere dage inden G8-mødet, og hvad sker der så? Utrolige provokationer!
Langs med den gennemført fredelige march kommer pludselig en hel deling kampklædte politifolk løbende som var de på vej til krig. Vi måbede. Da vi nåede frem til samlingsstedet (aftalt med myndighederne og tilladt for måneder siden), blev vi mødt med øredøvende larm fra et tag af helikoptere, helt klart for at forhindre os i at høre budskaberne fra modstanden mod G8-mødets kynisme. De politiske taler stoppede og høflige anmodninger til politiet om at slutte denne provokation gik over til direkte forhandlinger mellem arrangører og politiledelse. Det førte til at blot én helikopter en tid sværmede rundt; når den var længere væk kunne vi høre hvad de sagde fra tribunen. Nogle timer herskede der god folkelig stemning på pladsen, dog hele tiden afbrudt af indløbende betjente. De var komiske og til at grine af, hvis ikke man blev så gal, de der sortklædte mænd som de skudsikre veste gør robotagtige, med deres visirer og skjolde og tåregassprøjter. De stillede sig op på stribe og begloede os, somme tider i 10 min. andre gange i 20, inden de trampede ud, for at løbe ind et andet sted. Somme tider var to grupper inde på hver side af pladsen for at give os angstklaustrofobi.
Så ved 17-tiden begyndte balladen. Pludselig så vi sort røg stige op fra bag nogle træer et stykke borte. Sirener hørte vi ikke, politiet og vandkanonerne må have været der hele tiden. Og vand fik de, de autonome, blandet med tåregas. Hvis det er sandt at så mange betjente blev skadet, så er det svært ikke at føle det var en klar selvhenter. For havde politiet holdt sig væk var INGEN skade sket, så sikkert som amen i kirken!
Hvordan skal vi tolke dette? Skal politiet måske arbejde for at få bedre bevillinger? Eller er der bud fra højeste sted at verdenspressen skal vise billeder der døver vores budskaber og mistænkeliggør vores intentioner?
Svaret flyver i vinden.
