Fredsvagten ved Christiansborg

070519 Kære FredsVagtens Venner

 

Til årets generalforsamling 19. april blev det besluttet at sende jer et nyhedsbrev så’n ca en gang i kvartalet. For at spare på vore anstrengte ressourcer besluttede vi at sende det på mail – dvs dem der ønsker at modtage det må sende mig en mail på bo@fred.dk

Dette 1. nyhedsbrev sender vi dog med post til alle der gennem årene har ydet os økonomisk støtte, men de efterfølgende sender vi undtagelsesvis kun til jer der har oplyst en mailadresse.

 

Først vil jeg fortælle at vi pt har 22 der har indbetalt et kontingent/støttebeløb i 2007. Der er 93 navne på vores liste over folk/foreninger der overhovedet på nogen tidspunkt i støtteforeningens 5 år har indbetalt støtte/kontingent.

I praksis er der ikke den store forskel på medlemmer/ikke medlemmer, da vi ligeligt orienterer alle og ligeledes opfordrer til at følge op på støtten.

Vi er – ligesom FredsVagten selv – beskedne i vores agitation, så der sker et vist frafald… formodentlig mere af glemsomhed og perception end af uvilje, idet vi tror at mange flere mennesker gerne ville indbetale en hund til støtte for vores unikke politiske projekt.

 

På den anden side er FredsVagten ikke specielt dyr i drift, men vi kunne selvfølgelig opnå en bedre profilering for os og således freden og anstændigheden ved muligheden for en bredere agitering gennem de altdominerende medier, og muligheden for at lave mere spektakulære events.

 

FredsVagten er presset mandskabsmæssigt (det har vi altid været) og beskærer således efterhånden vores ambition til i al fald at være tilstede HVER dag.

Dette hænger formodentlig kun en lille smule sammen med økonomi. Der er dog den sammenhæng at vores fredsstand skal se godt ud for at virke troværdig. Og denne troværdighed er naturligvis inspirerende for vores målrettethed. Det handler om at vi tager os selv alvorligt, og det gør vi bedre hvis vi får en økonomisk opbakning, og således ressourcer.

Men vi holder skruen i vandet og er fortsat stolte over at yde dette for anstændigheden og demokratiet.

 

Sidst vi gjorde en lidt større indsats var 11. april da vi ’fejrede’ dag nr. 2001.

Dette ekstraordinære tal afstedkom en vis interesse fra de store medier hvorfor undertegnede havde den ære og glæde at få lov til at forklare nærmere til det danske folk – i al fald den del af det der hører P1. Jeg var gæst hos Poul Friis i P1-Formiddag 10. april

 

Nu er der ikke rigtig nogen større begivenheder forude… dvs vi kan eventuelt overveje på hvilken måde vi skal markere tilbagetrækningen fra Irak.

Men til gengæld er der jo hele tiden det vedvarende spørgsmål; gør vi nok... kunne vi gøre mere?

 

Vi skal jo osse passe på os selv, I ved; uden mad og drikke… så vi gør vel hver især det som vi kan. Det er i al fald udgangspunktet for FredsVagtens grundregel om at vi alle har lige ret til freden.

 

Jeg vil i dette 1. nyhedsbrev fortælle lidt om hvad det egentlig er for en forening nogen af jer er medlemmer af. Briefe jer om hvordan den opstod og hvordan den administreres, og hvorfor.

 

070520 FredsVagtens Venner nyhedsbrev 1

 

20. maj 2007

 

Vi troede i FredsVagtens barndom at vores støtteforening skulle drives af gode sympatisører som af forskellige grunde ikke selv kunne eller ville stå vagten. Vi havde mange diskussioner om hvordan vi skulle sikre at en således eventuelt svulmende pengekasse skulle anvendes i FredsVagtens ånd.

Vi besluttede således at gøre FredsVagtens stormøde til øverste myndighed. Der var dog lige det problem at selve FredsVagten endnu ikke på det tidspunkt havde andet grundlag end: Alles lige ret til freden, og de tre praktiske forordninger: Fred, Ild og Orden. Således kom støtteforeningens vedtægt til at selv indeholde en passus om hvad FredsVagten formål er… men det var jo lidt bagvendt, så vi arbejdede målrettet gennem sommeren 2002 og vedtog FredsVagtens grundlag på stormøde 3. august.

Inden dette var i orden kom vi ikke rigtig i omdrejninger med at kundgøre at vi nu havde en officiel pengekasse hvortil støtte kunne sendes, og bestyrelsen var pro forma, valgt på den stiftende generalforsamling med det ene mandat at hurtigst mulig afholde en ekstraordinær generalforsamling for at få valgt en ’rigtig’ bestyrelse. Denne vision led dog under det frustrerende fænomen at de fredsvagter der på stiftende generalforsamling havde givet tilsagn om medlemskab, for en dels vedkommende ikke indløste dette. Og i det hele taget gik det overordentligt trægt med overhovedet at få nogle kontingenter ind fra inderkredsen… vi måtte jo selv være de første til at være vores egne Venner – så vi havde heller ikke nogen økonomi at arbejde med. Den forening krævede lige lidt kunstig åndedræt for at overleve – det var lidt bagvendt. Frustrationerne over at der ikke kom gang i den rejste nogen politiske og personlige modsætninger, som tog meget energi. Men i efteråret var vi dog så medlemsmæssigt solvente at vi fik valgt en ny bestyrelse.

 

Samtidig var dog den umiddelbare vrede over overfaldet på Afghanistan ebbet ret meget ud, og vores seje projekt havde ikke fyldt Slotspladsen med protestanter, som vi havde håbet. Så støtteforeningen blev ikke andet end en pengekasse som vi selv administrerede.

I november fik vi vores første rigtige støtte: Jord & Betons Kulturpris på 5.000, og så var endelig foreningen osse økonomisk solvent. Vi havde i den første optimisme i marts da foreningen blev stiftet, engageret os med et lokale i Blågårds Medborgerhus. Det holdt ikke men kostede os 3.600 kr på forventet efterbevilling.

 

I slutningen af 2002 begyndte de øvrige fredsbevægelser igen at røre på sig i optakten til Irak-krigen, og således steg selvfølgelig osse opmærksomheden på os. Nu begyndte der at komme bidrag fra forskellig side ind på FredsVagtens Venners bankkonto. De færreste angav om det skulle ses som et ønske om medlemskab eller som en engangsstøtte. Det blev mere eller mindre op til mig at vurdere, så det er lidt tilfældigt hvem der er medlemmer og hvem der ikke er.

 

Imidlertid gør det så osse kun meget lidt forskel i praksis, så jeg har flere gange overvejet om vi skulle lave vedtægterne om, så de kommer til at passe til den forening det blev, fremfor den forening vi havde visioner om i vinteren 2001/2002.

I som er eksterne medlemmer møder jo alligevel ikke op til generalforsamling. I ved vel knapt at den finder sted, da den udelukkende annonceres på www.fredsvagt.dk, og støttebidragere får osse et brev med tak. Der kan godt gå et halvt år før jeg finder tid til at få det sendt, men jeg håber ikke nogen med rette kan sige at de aldrig fik en kvittering for bidrag.

Så istedetfor at skelne mellem medlemmer og ikke-medlemmer skal vi snarere opfatte os alle sammen som en støttekreds og så helt stadfæste den måde vi i praksis administrer FredsVagtens Venner. Som det er nu er foreningen stort set pro forma, bestyrelsen mødes kun som fredsvagter, og så den ene gang om året vi afholder generalforsamling. For at få nogen til at sidde i bestyrelsen var det nødvendigt med et sådant håndslag på stort set ingen aktivitet. Og således er det i praksis FredsVagtens stormøde der diskuterer foreningens forhold og beslutter hvorledes den skal bruge sine midler. Og det er jo fint nok i overensstemmelse med intentionerne. Det er bare vores vedtægter der er helt ude af trit med virkeligheden.

 

Vi skal ydermere overveje vores fredskreds; FredsVagtens kernegruppe, hvordan vi holder sammen og virker bedst for sagen sidenhen når FredsVagten ikke er længere. Vi kunne i den sammenhæng bruge FredsVagtens Venner som et omdrejningspunkt, som en mulighed for at søsætte nye initiativer af samme karakter. Jeg kunne fx godt forestille mig at vi lavede en protest foran en eller flere af de store avisredaktioner over deres disrespekt overfor den ansvarsfulde opgave som samfundets vagthunde overfor magthaverne.

 

Så vi ændrer altså simpelthen foreningen helt og holdent til at blive en forening for fredsvagter internt, og alle I eksterne gode bidragsydere vil vi takke af vores hjerter for jeres sympati og enighed med vores politiske grundarbejde; fastholdelse af fredens vision og muligheder. Fastholdelse af demokratiets muligheder. Fastholdelse af anstændigheden. Og for jeres økonomiske støtte som har gjort det lettere og sjovere at være fredsvagt. Sjovere fordi det er opmuntrende når vi har råd til at flytte vores grej med trans til fx FredsFestival i Sydhavnen. Og når vi har råd til at yde videre støtte til andre relevante projekter, såsom fx støtte til Grevils erstatning. Men først og fremmest moralsk rygstøtte til at føle sig ’rigtig’, sine mange timer ved Borgens fod.

 

Og selvom de danske soldater trækkes hjem fra Irak, er anstændigheden på ingen måde genoprettet, og desuden overføres en del af tropperne til Afghanistan, som om det sku være bedre. Osse dér skal opretholdes en marionetregering til værn mod det islamistiske taleban. De kan ikke selv bestemme hvordan de vil ha det, for så overtager de fascistiske islamister, og det kan vi angiveligt ikke acceptere. Det er ordet ’angiveligt’ der i høj grad er med til at holde FredsVagten i live. Det peger på hykleriet i hele projektets gyldne tale om at ’gi dem demokrati og frihed’. Det er da godt de undertrykker kvinderne så hårdhændet, set i en vestlig liberal kontekst, så har vores indsats et formål; at befri kvinderne. Fint nok, men er det ikke lige lidt naivt at tro at vi gennem besættelse kan diktere dem deres kultur. Kan vi besætte landet i så mange år som det vil ta at ændre hele folkesjælen i vestlig liberal retning, så meget at ikke der vil komme en blodig reaktion den dag vi endelig slipper tøjlerne og rejser hjem.

 

Jeg tror ikke på det. Gennem krigen skærpes modsætningerne. Kun gennem mange års fred og genopbygning af det civile samfund, kan de traditionelle sociale mønstre igen falde på plads. Det er empati og ikke angst, der skal præge vores udenrigspolitik.

Men dette synes ikke lige i kikkerten, hvor det handler om at kontrollere alt og alle i terrorbekæmpelsens navn. Hvor det handler om at bekæmpe islamismen hjemme hos dem udfra en omfattende propaganderet angst for at de vil erobre hele verden med sværdet… som om det ikke ligesom er Vesten der gennem de seneste århundreders kolonialisme har sat sig på det hele, og i højeste grad med sværdet.

 

Og det er jo denne kolonialisme der stadig hærger i det amerikanske imperiums aktiviteter. De har selv udnævnt det til PNAC: (projekt for) Et nyt amerikansk århundrede.

Hallo dér – tror I kineserne lige accepterer den udlægning.

 

Men det er lykkedes propagandamaskinen at bilde os ind at det er islamisterne/muslimerne der er farlige for verdensfreden… ja, det er da faktisk sandt, thi hvis de udfordrer den unipolære supermagt så bliver der ballade … til fare for verdensfreden.. nå, ka I så forstå det. >:-)

Det er jo det Iran har gang i.

Og Fogh logrer videre. Og gu ve om ikke Thorning osse vil logre videre skulle hun få chancen. Ellers knokles hun nok ned i pressen. Den presse som så markant forsømmer sit arbejde fordi den er en del af den nyliberale konsensus… den ’frie’ presse.

 

Så der er masser af god grund til stadig at fastholde anstændigheden i vores lille seje fredsstand.

Der er imidlertid nogle forhold der spiller ind. Vores kreds skrumper stadig. Selv nogle af de ’forbenede’ må kapitulere og snart begynder der måske at være huller som gør at vi må indskrænke vagttiden formelt... det har vi vægret os imod.

Så mere end økonomi behøver vi pt gode folk som vil sætte sig ind på opgaven 3 timer en gang hver anden uge. Ja, det skal bare 10 mennesker gøre… hvilken hjælp til de utroligt seje der næsten kommer hver dag.

 

Tak for ordet. Der er mange flere… det kunne sagtens blive til en bog… det ER faktisk blevet til en bog http://www.bludo.dk/txt/fvbog.htm (hvis du ikke har mail eller adgang til nettet, men gerne vil læse den, så gi mig et ring, så kan du låne en udskrift formedelst 200 kr i depositum.)

Men den er, ifølge nogle af de forlag den har været prøvet hos, for omstændelig i sin dokumentation til almen udgivelse. Den slutter allerede sommeren 2003, så det næste projekt venter; at få dokumenteret de 4 år er gået siden, og få det til at blive til en læseværdig bog som kan læses ude i de små hjem, til lærdom om den inspiration og lavmælte vilje, der får os til holde ud år efter år.


Krig er terror!
Kontakt:
Bo 50901860
Minna 21515508.
Mail: fredsvagt@fredsvagt.dk

Opdateret: 17/07/2008