kære fredsvenner og støtter
NB 5. oktober, ca en ugen efter dette blev fremlagt, beder FREE ABDULLE KOMITIEEN mig om at bringe en korrigering idet de mener jeg har udtalt mig om noget jeg ikke ved noget om i brevet herunder. Uanset hvad der er korrekt vælger jeg at følge opfordringen og henvise de som vil vide mere om sagen til http://freeabdulle.info/
Nyhedsbrev nr. 11, oktober 2009
Jeg vil lige begynde med at minde jer om at vi ikke længere har en fast stearinleverandør. Så vi modtager meget gerne lysestumper til Håbets Ild.
Hiroshima-dag
6. august var det 64-årsdag for Hiroshima-bomben. I den anledning havde Fredsakademiet lavet et arrangement på Christiansborg Slotsplads foran Folketinget. Der var en ganske flot række talere og lidt musik bundet sammen af 2 tv-kendisser. Men selv om afskyen ved de rædselsfulde atomvåben er udbredt, kom der kun forkølede små 100 mennesker til dette fine arrangement. På den måde lignede det såmænd et typisk FredsVagt-arrangement, og i øvrigt også andre arrangementer til påpegning af den stigende militarisering i samfundet. Se fx 12. september. Og dette står så igen i grel modsætning til vores oplevelse 5. september, vender jeg også tilbage til.
På Hiroshima-dagen var der også en anden aktivitet i gang på slotspladsen. 3F-Ungdom havde om formiddagen opstillet 5000 par sko som symbol for de unge der mangler læreplads, og da Torben hørte at det senere skulle fotograferes fra luften var han hurtig. Drønede ud i byen og købte kalk og pensler og inden længe havde Torben og Leif malet store hvide bogstaver på den grå stenbro:
Flot initiativ, og på en eller anden måde lykkedes det dem at få en aftale om at få billederne kvit og frit, så nu har vi nogle rigtig flotte billeder af FredsVagten oppefra.
Jeg var umiddelbart noget skeptisk over om de kunne få de bogstaver væk igen inden kommunen opdagede at vi havde malet på pladsen. Jeg tænkte at der skal rigelige mængder vand til at skylle alt det kalk væk, hvis det ikke bare skulle ende som en stor udtværet grim plamage. Men det lykkedes så vidt at man nærmest skal vide det har været der for at se sporene. Og nu har det regnet siden.
FredsFestival
12. september var der FredsFestival i og ved Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen. En dejlig sommerlig dag hvor arrangørerne havde fået opstillet et flot spækket program med mange work-shops og debatter, masser af politiske boder og god musik frem til midnat. Det eneste der manglede var publikum til en lørdag eftermiddag i fineste vejr. FredsVagten var naturligvis med og havde fået flyttet en del af vores grej derud, efter at Jørgen om morgenen lige havde vist fanerne et par timer ved Borgen. Vi havde en bod og arrangeret en workshop med titlen ’Folkelige manifestationer ved topmøder… hvorfor?’ Der kom 5 inklusive indlederen. Problemet med det spækkede program er jo at det er de samme arrangører der skal være deltagere i hinandens møder/debatter. De folk vi virkelig har brug for at få i tale er der ikke; Sofajensen… hvor er Sofajensen? Det er jo lige til at blive misantropisk af, og dog er det egentlig nemt nok at forstå. Det med om krigen mod terror er rigtig eller forkert… det kan være svært at ta stilling til. Så er det ulig nemmere med et loppemarked eller en fodboldkamp. Og samtidig har vi ikke midler til at plastre byen til med reklamer. Det bider sig selv i halen og spiralen synes at være nedadgående.
I denne jammer glæder vi os fortsat over at FredsVagtens idé er så enkel og beskeden og dog stålsat i sin målrettethed. Og det seje træk gir da bonus. Vi mærker os ombølget af en vis prestige, som når det fx for FredsFestivalen var meget vigtigt at vi forlagde FredsVagten dertil. Og så har vi 24. september modtaget en kulturpris kaldet
Heinrich-prisen.
Herligt. Der var et væld af danske kunstnere; mere eller mindre højprofilerede. Der var en god stemning i de smukke lokaler, der var en Master Fatman som konferencier, der var fed tilbagelænet jazz som lydtapet, der var prismodtagere der skilte sig ud fra den tv-narkomane sump ved at stå op for noget, for livet. Og der var en fredsvagtflok på 7 som markerede sin tilstedeværelse smukt med vores første t-shirt; den der er lissom vores medlemsbadge. Inge havde jo – herligt – 5 nye på lager… de sidste, der skulle bruges til en særlig lejlighed. Den besluttede vi var denne aften hvorfor vi kunne præsentere os i ’uniform’, jeg tror nok det så godt ud set fra salen når vi stod der alle 7; Leif, Doris, Torben, Angelika, Katrine, Inge og naturligvis undertegnede, som på vores vegne holdt en lille takketale. I bedste fredsvagtånd havde jeg forberedt mig psykisk og også skrevet nogle meninger, men da det kom til stykket, smed jeg meningerne væk over skulderen (klap ;-) og improviserede med afsæt I noget Søren Fauli havde sagt tidligere på aftenen.
Jeg markerede bl.a. at efter vores mening er terrordiskursen falsk, thi indenunder min fredsvagt-shirt havde jeg en t-ERROR-ist t-shirt. Så midt på scenen, mens Doris trådte til og holdt den inderste nede, trak jeg den yderste af og præsenterede et ’nyt’ budskab for de forsamlede kunstnere og publikker. Den stemning der kom tilbage fra salen var forståelse… vi har jo mødt det tankevækkende fænomen at end ikke modkraft.dk forstod budskabet og derfor ikke ville sælge den i deres netbutik.
Leif og jeg optog vist nogle videosekvenser med vore små digitalkameraer, mens Torben tog en masse stillbilleder med sit megaspejlrefleks. Det må vi vel se at få ind på facebook.
Jeg inviterede de tilstedeværende til vores 8-års ’fejring’ 19. oktober… en syntes det var totalt numerologisk 19.10.09 kl 19 ;-)
Det føles ret sikkert at FredsVagten den aften fik nogle gode allieredes positive opmærksomhed. Det seje træk venner. Tak skal I ha, jeg er stolt af jer.
Dejlig aften, fandme så.
Free Abdulle
I august fik FredsVagten selskab af nogle somaliere der protesterede mod at et af deres familiemedlemmer; en ung mand, nu i 7 år har været tvangsindlagt på lukket psykiatrisk afdeling – vistnok i Nykøbing som jo er psykiatrisk forvaring for kriminelle. Familien mener at han bare havde ondt i ryggen, men blev lagt i spændetrøje. Det blir man jo hidsig af, og bekræfter således at man formodentlig er voldelig. Jeg ved ikke ret meget om det, og når jeg nævner det er det mere for den indflydelse det havde på vores stand. Efter nogen tid fik den lille somaliske familie opstillet et pænt stort partytelt ovre ved trappen og så ud til at ha en del ressourcer at trække på. Det forlød efter visse fredsvagters vurdering af budskab og design, at de havde Scientology i ryggen, og det er jo en pengekasse der vil noget. Nogen mener Scientology underkender de offentlige psykiatriske systemer og således måske holder denne ulykkelige familie i en vrangforestilling om at deres søn/bror ikke er psykisk syg. Fredsvagter med kendskab til dansk psykiatri betvivlede med vægt at man ville holde en mand i forvaring i mange år hvis han vitterligt ikke var syg.
Alt i alt ved vi ikke meget om det, men lugten af Scientology fik en enkelt fredsvagt til at se rødt i et omfang at han overskred FredsVagtens Grundlag om at holde fred på pladsen. Det kom til direkte korporligt klammeri en dag. Vi har måttet indskærpe at vi som fredsvagter er tolerante overfor folks synspunkter og ytringsfrihed. Vi kan være uenige til månen, men det betyder ikke at vi råber ukvemsord, og slet ikke på et tyndt grundlag.
Nu er de somaliere væk igen, aner ikke hvad de fik ud af det.
Flagdag
Somalierne måtte fortrække fordi 5. september var som bekendt udnævnt som national flagdag til ære for danske soldater der er faldet på mission i udlandet. AMK udsendte nogle uger før en opfordring til i stedet at flage på halv. FredsVagten skulle egentlig holde stormøde den lørdag, hvilket jo normalt betyder at vi lukker vagten kl 13, men få dage inden arrangementet blev vi klar over at der på dagen skulle være en stor militærparade på Christiansborg Slotsplads, så skulle vi naturligvis være tilstede. Jeg skrev et kronikforslag efterfølgende, som indtil videre er blevet afvist af Information og Jyllandsposten, og nu ligger ved Kristelig Dagblad. Istedetfor at fortælle historien én gang til får i den her:
KRONIK
Fredens svage stemme
Fredsvagtdag 2879
FredsVagten står i sin fredsommelige beskedenhed dag ud og dag ind på Christiansborg Slotsplads og har således oplevet en del af Danmarkshistorien fra første parket i det omfang forskellige andre demonstrationer og begivenheder har indtaget pladsen.
Aldrig før har vi dog oplevet en militærparade af så stort omfang som den der blev arrangeret i anledning af den nye nationale flagdag lørdag 5. sep.
I ugen op til blev FredsVagten kontaktet af flere arrangører af flagdagens festligholdelse. De var forbløffede over at vi ikke havde fået nogen besked om at de havde ’lejet’ hele pladsen, angiveligt helt over til Finansministeriet.
De var imidlertid venlige og fleksible og accepterede i mindelighed at indrette sig på at vi også skulle kunne være tilstede, dér hvor vi plejer ved græsrotunden i pladsens østende.
Imidlertid viste det sig lørdag morgen at ’vores’ plads var optaget af en stor pølsebod. De flinke arrangører havde sagt at vi kunne da bare komme og få røde pølser ad libitum. Vi lo til hinanden; ja ’røde pølser’ DET er en dansk værdi. Hvis vi bare kan få afghanerne til at spise røde pølser ;-)
Vi opgav at få vognen flyttet, og stillede i stedet op ude ved vejen hvor turistbusserne plejer at holde, men blev straks forvist ind til den snævre passage ved borghjørnet.
Herfra blev vi dog snart igen forvist videre over til det modsatte hjørne ovre foran Finansministeriet. Denne ændring skyldtes en lille konflikt i anledning af en ballon der sprang foran børneteltet, og en ’forskrækket’ reaktion fra en af de tilstedeværende. Jeg kommenterede spontant ud i luften blandt disse folk der vimsede rundt for at arrangere denne hyldest til krigens ofre: Tjah, i krig er der eksplosioner… men i Afghanistan dør folk af dem! Der stod en ung ISAF-soldat lige i nærheden, og ret som det var kom en ophidset dame hen og bad mig gå væk. Det afstedkom en lille skarp meningsudveksling om den unge soldats følelser kontra mine som tilskuer til denne krigspropaganda; børn, fest og krig i samme åndedrag.
Jeg prøvede at få ørenlyd for at vore soldater er besættelsestropper, og den afghanske regering der har ’inviteret’ NATO, er en Quisling-regering. Men mine synspunkter var for provokerende for krigens medløbere og FredsVagten blev beordret væk af Lima-1; den tilstedeværende øverstebefalende politimand. Han vælger at holde med krigen mod freden, fordi han vil ha fred på krigsskuepladsen.
FredsVagten fornyede vores løbende demonstrationsanmeldelse 1. juli og fik den bekræftet uden forbehold, selv om militærparadens anmeldelse angiveligt blev godkendt allerede i marts. Det kalder Lima-1 at ”der må være sket en kommunikationsbrist”. Vi anførte at ansvaret må ligge hos politiet der ikke har øvet rettidig omhu. Men i stedet for at indrømme dette og finde en mindelig løsning bliver FredsVagten, under protest, af politibossen forvist længst ind i det ’mørke’ hjørne, frem for at kunne stå ude i ’lyset’ ved det store kryds ved Holmens Kirke, hvor vores beskedne fredsstand bedre ville kunne ses foran de tribuner ’krigen’ har råd til at opstille. Vi anerkender dog at han ikke ganske bortviser os fra Christiansborgs nærhed.
Midt på dagen, under selve paraden, vælger en fredsvagt at bære et af vore fredsflag derud til krydset i en tavs og fredelig påmindelse om fredsønskets tilstedeværelse. Men freden må fortsat ikke pirke til krigsparadedeltagernes potentielt sarte følelser. De som går ind for at besætte et fjernt fremmed land og slå landets frihedskæmpere ihjel, må ikke få besudlet sorgen over at unge danske drenge dør og lemlæstes for sagen. Der må ikke ridses et nok så beskedent ’FRED’ i den højtidelige ceremoni; krigsherrernes – i dette tilfælde et parlamentarisk dansk flertals – hyldest til deres døde håndlangere. Politibossen bliver så ophidset at han beordrer os på omgående retræte med en trussel om permanent inddragelse af vores fredsdemo.
Politiet har pligt til at beskytte en legal anmeldt demonstration. Og således skal Lima-1 beskytte vores demokratiske ret frem for at begrænse den i en situation hvor vores budskab netop er højst relevant. Men i stedet truer han vores ytringsfrihed. Formentlig uden lovhjemmel, men vi føler os alligevel truede i skyggen af terrordiskursen og den stigende magt til politiet, og vi er politisk for svage til at kunne protestere. Freden er svag i dagens Danmark.
Dagens hyldestarrangement støttes ifølge en planche af en lang række organisationer. Således, foruden diverse regeringspartier og militærforeninger, JL Fondet, Tuborgfondet, Royal Unibrew, Socialdemokratiet, Politiforbundet m.fl. Tankevækkende i betragtning af at fredsarrangementer på ingen måde opnår støtte fra så store pengekasser.
Vi havde lidt i 11 lejlighed til at få Helle Thorning Schmidts forståelse for vores klage over politiet, da hun med følge hastede over til gudstjenesten i Holmens Kirke. Men hun og hendes parti har aldrig støttet vor fredsstand, endsige reageret positivt på invitationer til vores mærkedage.
Selv om vi var sendt i ’Skammekrogen’ kom der jo alligevel folk hen og så til vores opslag. Unge soldater i ISAF-uniform, som vi naturligvis kontaktede når de nu havde ’vovet’ sig over til os. De udtrykte samstemmende den opfattelse at Taleban var skyld i langt flere dødsfald blandt civile afghanere end NATO, og var helt overbeviste om at de var der for at hjælpe den afghanske befolkning imod det fascistiske Taleban. De kunne endvidere fortælle hvordan den civile afghaner holdt mere med dem end med talebanerne.
Jeg kan sagtens forestille mig at de møder folk der udviser stor venlighed og gæstfrihed, men nåede ikke i dialogens snirklede tråde at få spurgt på hvilket sprog de kommunikerer med de lokale. Mit synspunkt er at når selv vi danskere har så svært ved at forstå hinanden, så er det nok meget tvivlsomt om de har opfattet hvad disse afghanere egentlig mener. Og for det andet er deres personlige historier naturligvis under indtryk af en selvforståelse, der nødvendigvis må forsvare at de frivilligt har meldt sig til dette beskidte og farlige job. Så jeg anførte det gamle ordsprog om ikke at kunne se skoven for bare træer. De mente omvendt at jeg ikke kunne ha nogen ordentlig viden om hvad der foregik når jeg ikke har været der.
Endvidere mente de ikke de havde ansvaret for krigen, nogle end ikke sympatiserede med den (!), men nu var den der og det bedste de mente at kunne gøre var at prøve at sikre at ’de gode’ vinder. De omtalte fjenden med foragt og vrede, ja én gik så vidt som til at kalde talebanerne for ’kriminelle’.
Jeg måtte erkende at den totale politiske konsensus for krigens nødvendighed, som dagens arrangement var et udtryk for, kræver langt mere end 10 minutter for overhovedet at tale sig ind på disse selvsikre unge mænd.
FredsVagten anerkender at vi i Danmark, trods Lima-1’s antidemokratiske beslutning har en udstrakt ytringsfrihed. En soldat sagde: Jeg er dernede for at I kan bevare retten til at stå her og demonstrere frit! Det er jo et fair synspunkt, men forstår han hvordan propaganda virker? De synspunkter der høres igen og igen får medhold.
Freden mangler således et talerør der kan høres, thi uanset ytringsfrihed er det altså stort set kun krigens løsninger der promoveres hjemme hos Sofajensen. Hvornår opretter Staten et Fredsministerium, for at promovere fredens muligheder. TV2 interviewede FredsVagten, men valgte i stedet for vores kritik at bringe et par billeder og en kommentar fra en krigsinvalid.
Hvornår får fredsforskere, som fx Jan Øberg i Lund, nogle bastante fondsmidler som kan holde hans fredsinstitut kørende.
Alt i alt var det nu samtidig en god dag hvor der skete noget på vagten. De dage der bryder dens ensformighed er særdeles velkomne. Bortset fra de i kronikken nævnte politiske argumenter, må vi sige at vi stod et udmærket sted, og i ly af muren da jo Vorherre havde udset flagdagen til at være en regnvejrsdag. Det var svært ikke at godte sig over at der var tomt og øde foran den store scene, den enorme scene, der blæste fed og frivillig rockmusik ud, planlagt helt frem til midnat.
Arrangementet led vel også under at det ikke var annonceret særlig meget… muligvis i soldater-tidende, men ikke på steder hvor en fredsvagt så det. Og så var det altså ikke vejr til at stå ude i dagen og høre på marchmusik og råbe hurra for de danske soldater. Vi var pænt mange fredsvagter tilstede og midt på eftermiddagen da selve paraden var slut, holdt vi et improviseret stormøde om de punkter det var vigtigt at få afklaret. Selvom vi stod i rundkreds i under de mørke skyer der dog lige der holdt tæt… eller måske netop derfor ;-) fik vi et kontant møde uden for meget uproduktiv smalltalk.
Kommende begivenheder
6. okt. åbner Folketinget.
9. okt. er der Kulturnat hvor FredsVagten vil være den uofficielle del af programmet på Christiansborg. Der plejer jo at komme rigtig mange mennesker, og sidste år havde FredsVagten en rigtig dejlig aften. Det satser vi på igen.
19. okt. er det årsdag, 8 år. Vi er i skrivende stund ikke helt klar over hvad der kommer til at ske, men kan godt røbe at det bliver en rigtig hyggelig aften i Christianshavns Beboerhus fra 19 – 23… se http://www.kultunaut.dk/perl/sted/nr-2039832
30. okt. kommer World Peace March måske forbi FredsVagten. Det er en march der begynder i New Zealand 2. oktober og slutter i Argentina 2. januar. Vor egen Lars Ro har tænkt sig at deltage lisså meget som han kan skaffe penge til. Han har et budget på 50.000 og har bedt FredsVagten om støtte. Vi har imellem alt andet ikke haft overskud til at diskutere sagen igennem. Vores økonomi er ikke så god som den har været, og der er nok af relevante projekter at støtte.
Juha, som også er tidligere fredsvagt, er en af hovedarrangørerne her i Danmark.
Se http://www.verdensmarch.dk/kalender.php
Endelig har FredsVagten tilsluttet sig det såkaldte 12.dec.-initiativ. Det handler om en stor klima-demonstration denne lørdag midt under COP15.
Vi vedtog dog en fodnote om at vi finder grundlaget for udvandet, og for meget i overensstemmelse med regeringens retorik. Vi finder at mere rabiate tiltag er nødvendige. Det har arrangørerne taget til efterretning.
Apropos COP15 er undertegnede blevet kontaktet telefonisk af politiet at d. 17. dec. skal Dronningen ha fint taffel for udenlandske pinger og så kan vi ikke være tilstede.
Det har vi vedtaget at bede om skriftlig dokumentation for, da det er svært at se et sikkerhedshensyn i den bestemmelse.
Nu har vi jo allerede en klage til politiet over vores forflyttelse 5. sep. liggende til behandling, så det er spændende at se hvad det kommer til at betyde for vores gode forhold til ordensmagten. Vi er jo fortsat ganske afhængige af at de ikke beslutter sig til at vores grej er en sikkerhedsrisiko… nogen kunne jo lave en vejsidebombe bag det en nat, og udløse den om morgenen når én eller anden højprofileret minister går forbi.
Så hvis politiet generelt blir sure på os… Vi husker at sidst vi blev jaget væk var det til kronprinsens bryllup. Der var beskeden en trussel om ophør af det gode samarbejde såfremt vi ikke straks anerkendte at forføje os.
Kram til alle fredelige mennesker som hellere vil elske end slås
Bo
I udsendende stund ved vi at Obama kommer til Christiansborg på fredag 2. oktober, men vi ved ikke om vi bliver smidt væk i den anledning.
