kære venner af FredsVagten
Nyhedsbrev nr, 2, juli 2007
I anledning af at de danske tropper trækkes ud af Irak her til august har offentligheden interesseret sig lidt for om det indebærer at vi så trækker FredsVagten hjem fra Christiansborg (?).
TV2-Lorry bragte således hele 3½ minut medio juni, og det er jo rigtig lang tid i det medie. Dertil kommer at det faktisk var en ganske fair dækning, hvor Jørgen (den seje), Oliver (den unge) og jeg (bagmanden) blev hørt.
Med hensyn til vores forhold til Irakkrigen må vi anføre at vi jo ikke startede ved dennes begyndelse, men helt tilbage ved Afghanistankrigens begyndelse i oktober 2001. Vores fokus har hele tiden været på selve det forhold at vi er gået sammen med USA i den ideologiske terrorkrig som truer med at brede sig til Iran. Vi protesterer generelt mod at løse de globale samværsproblemer med krig.
Og tilbagetrækningen fra Irak betyder ikke at Danmark gør op med Bush-regeringens ideologi, vi fortsætter vort engagement i Afghanistan. Uanset at den internationale opbakning til denne krig er større qua en propaganda om ’fredsbevarende’ styrker, så finder vi at det ikke gør den store forskel. Under alle omstændigheder er det en krig USA startede med skumle hensigter, og det er den ’fred’ de har skabt som skal bevares. Den kan øjensynlig kun bevares med massive besættelsesstyrker i landet, så krigen fortsætter.
Historisk set; hverken englænderne eller russerne kunne klare afghanerne, og jo mere vedvarende uro besættelsesstyrkerne skal bekæmpe, jo mere støtte får oprørerne, så nej – osse i Afghanistan er der kun én vej, så brutal den end er; hjem med besættelsesstyrkerne og lad dem selv finde ud af hvem der skal lede landet på deres måde. Demokratiet ER ikke en Uncle Sam hat vi kan trække ned over dem.
Sommeren var varm og venlig ved FredsVagten til medio juni, siden er den blevet våd og af og til noget forkommen. Men vi holder ud så godt vi kan med det trofaste mandskab og nogle få nye der dukker op og rykker ind med god støtte. Men der er desværre osse nogle af de trofaste der falder fra. Og tendensen forstærkes måske af at vi af pur mandskabsmangel mere og mere står vagten alene.
Hvis man ikke er i forbenet fredsvagt-træning kan sådanne 2 – 3 timer på den øde slotsplads nok være noget langtrukne, specielt når det altså regner så trøsteløst vådt at man må søge ly i ’Kavalergangen’ (som vi har døbt passagen ind til Rigsdagsgården.) Når det er høj sol og sommer kommer der som regel en del forbi og hænger ud for hyggens skyld.
4. juli skulle der ha været et Guantanamo-optog ligesom sidste år, men det blev aflyst, vistnok fordi USA rumler med en nedlæggelse af fængslet. Lissåvel som FredsVagten ikke slutter med Irakkrigen, så finder vi heller ikke at USA's krigsfangepolitik er ændret væsentligt bare fordi de flytter fangerne væk fra Guantanamo, men men det var jo ikke et FredsVagt-arrangement, så det havde vi ikke indflydelse på… og så blev 4. juli den vådeste dag af dem alle, så det havde nok været en noget klam affære… og på en måde så meget mere alvorlig.
Vores allerførste fredsvagt Lars Ro kom forbi medio juni og foreslog at vi skulle lave en københavnsk pendant til hans 5 million Peace March i Jerusalem 15. juli.
Det gjorde vi så ved at lave en ’grædemur’ på slotspladsen med støtte fra Kvinder i Sort. Heldigvis var vejret med os denne søndag, og det blev en fin lille manifestation. Om vi lige havde ro til at græde ved jeg ikke. Selv græder jeg mest når jeg er alene og ikke i gang med at manifestere.
Ved den lejlighed fik vi osse aftalt et bestyrelsesmøde da bestyrelsen pludselig var samlet. Og det er åbent så I skal alle vide at det foregår mandag 13. august kl. 14 hos Jens, Boyesgade 3 st.th.
Bestyrelsen
