kære gode venner og støtter
Nyhedsbrev nr. 3, oktober 2007
Jeg ’truede’ i april med at ændre foreningens vedtægter. Forslag følger her som bilag. Ændringen beror på en diskussion i FredsVagten om hvordan vi holder sammen om ad hoc-projekter den dag FredsVagten ikke er mere.
Som jeg fortalte i nyhedsbrevet fra april så blev foreningen aldrig det vi havde tænkt, og det er således i praksis alligevel nogle af os aktive fredsvagter der driver den. Vi takker for jeres varmende støtte, som foruden anerkendelsen i sig selv, har været et godt bidrag til muliggørelse af vore projekter. Men timeglasset rinder ud en dag og så er det bedste sammenhold vi fortsat kan inspirere hinanden i formelt set vores støtteforening... nå, jeg tror I har forstået det.
Dette forslag til nye vedtægter er blevet præsenteret for FredsVagtens stormøde som jo er det forum fra hvilket magten skal overdrages. Det vil blive diskuteret gennem vinteren, med henblik på at blive vedtaget til foråret når FredsVagtens Venner holder sin ordinære generalforsamling.
Det viste sig at der kun var brug for små tilføjelser og ændringer.
Hvad er der sket siden sidst.
For at starte bagfra, så deltog FredsVagten i Det Sociale Forum på Vesterbro/Halmtorvet 11-13 sidste weekend i september. Her stod vi for et arrangement med titlen: ’Demokrati for hvem’, med oplæg fra Sulaima Hind – forfatter og x-drukpunker, Beate Milsted - grønlænder, Helge Nørrung - asyladvokat, Signe Goldman – LoftsramteEksperter.dk... isnende historier om ’normaldanske’ familier i dyb fattigdom i forhold til denne norm. Ikke mindst børnenes skam... nå, jeg fik lige et flashback til hvor bedrøvet jeg blev selv om jeg godt ved det, og endelig Bjarne Kofod – pædagog i Mjølnerparken; igen hovedrystende historier om hvordan de fattige svigtes, frem for at støtte den livskraft de har. Så spørgsmålet var jo; er disse mennesker reelt med i demokratiet.
Mødet var godt besøgt – lokalet var pænt fuldt, vinduerne duggede mod regnen udenfor og der var en okay debat.
Efter jeres æredes skribents mening er emnet ikke nemt, og det illustreres enkelt ved det faktum at børnene ikke er med i demokratiet – de har ikke nogen stemme. Det kunne de godt ha, og den skulle så varetages af forældremyndigheden indtil man fyldte 18. Som alt andet vi forældre skal varetage for vore børn. Nå, men det er som bekendt ikke tilfældet i dagens Danmark, så man skal altså kvalificere sig for at være med i demokratiet. Skal en drukpunker der siger ’fuck dig’ til samfundet være med til at bestemme hvordan det skal fungere?
Glidebanen ligger lige for hvis vi strammer kravene til demokratisk medindflydelse. Samfund og politik er jo meget komplekse størrelser som bedre gennemskues af nogen end af andre… og vi vil jo også nødig undvære den velfærd som de veluddannede sikrer os gennem deres kompetence til at få den komplekse samfundsmaskine til at køre...
Vi deltog osse i et andet arrangement arrangeret i samarbejde med Valby-Sydvest mod Krig, men der var jeg ikke selv tilstede, så det ved jeg ikke så meget om andet end at det vist osse var velbesøgt og gik okay.
FredsVagten havde endvidere en bod, men det var nu ikke fordi tilstrømningen var overvældende, så der blev ikke solgt nogen t-shirts, dog en del flag. Vejret var heller ikke til at lokke vesterbroerne på gaden. Men okay, vi fik vist vores vilje i de kredse hvor vi skal hente vores primære støtte... desværre er jo fredssagen primært forbeholdt de venstreorienterede.
Boden delte vi med 911-Komiteen, som undertegnede og flere fredsvagter også er involveret i.
Levende Hav
Få dage før var vi sammen med landsforeningen Levende Hav på en tur til Kronborg hvor vi agiterede i en lille uanmeldt demonstration på Kronborgs bastioner, for sammenhængen mellem klimapolitik og krig, mellem Fred og Fisk til alle. Turen foregik på ms Anton som er Levende Havs kutter. Det blev en god dag hvor vi også fik oprustet vores fællesskab og samvær som gør at vi kan holde ud. Sagen er naturligvis det væsentlige, men den er gledet sammen med vores hverdag på en positiv måde, thi hvis ikke vi fik denne personlige tilfredsstillelse, er det nok tvivlsomt om vi holdt ud… uden mad og drikke… ved I nok.
Danes World Wide
12. august var vi også ved Kronborg... denne gang dog ikke med skib, altså bortset fra det gamle "fredsskib", altså dobbelttrekanten – nu har vi jo kun den lille trekant. Men de gamle plader har PH hjemme i Helsingør. Anna havde lavet en sang til lejligheden, der altså var den årlige Danes World Wide sammenkomst, hvor notabiliteter som DyneLarsen og JustitsEspersen skulle tale. Vi ville gerne lige fortælle disse udlandsdanskere at det gamle land ER altså ikke så hæderkronet i disse tider.
Vi stod ude på vejen overfor værftets gamle tørdok, ved indgangen ved voldgraven, hvor alle turisterne kommer. Og det var vist lidt svært at skelne hvem der var udlandsdanskere og hvem der var alt mulig andet. Men nogen fik vist hilst på selveste ’kronjyden’ (alias Lars Larsen). Vi var vel ca 8 – 9 styk og fik delt løbesedler ud, og sunget en del, da undertegnede lige havde investeret i et lille mini-anlæg.
6 års dag 19. oktober
Da var det endnu sommer, nu er det efterår. Og vi nærmer os stærkt vores 6-årsdag.
Den fejrer vi på dagen, det er en fredag, lissom for 6 år siden. Kl. 14 vil vi gerne se så mange som muligt, da har vi fået Anne Marie Helger til at overrække PiiSarTs fredspris til Jesper Klein. PiiSarT er Jørn Oves fredsgalleri. Hvad prisen består af skal vi ikke røbe her. ;-)
Dertil er der arrangeret forskellig musik.
Der er planer om et interview... vi kender en free-lance journalist der ikke selv har været fredsvagt.
Søren Gade
Fredsvagt Jette – som i flere år husede vore ting i sin entre, kom en dag til at skrive et sødt brev til Søren Gade/krigsministeren om at lytte til vore synspunkter. Han er jo gået forbi så ofte og synes måske det ku være sjovt at få lejlighed til at se os på nærmere hold. I al fald svarede han positivt at vi kunne få en time. Ups!
Det har afstedkommet en diskussion internt om hvordan vi skulle respondere på et sådant tilbud... det er ikke enhver fredsorganisation der får et møde med krigsministeren.
På stormøde primo oktober blev vi enige om at han skal møde hos os – ikke omvendt. Han skal lytte til os – ikke omvendt. Vi forbeholder os ret til at bruge mødet agitatorisk, da det for os må være selve formålet. Vi mener ikke at vi har en chance for at ændre ministerens dispositioner, men vi kan styrke FredsVagtens betydning.
Thorleif ringer en aften og læser en side i John Holten-Andersens anbefalelsesværdige nye bog: Vanvid og Virkelighed. Her er FredsVagten nævnt som en af livets mirakler i meget fint selskab.
Vi siger tak til John.
Vi hørs igen til januar
formanden
