kære gode venner og støtter
Nyhedsbrev nr. 8, januar 2009
Juleaftensdag blev der på Slotspladsen ovre ved statuen anlagt et Midlertidigt Monument til ære for danske soldater der er faldet i nationens tjeneste. Lige fra Cypern-missionen der startede i 64, over Balkan til dagens konflikt i Afghanistan.
Jeg gik over for at se hvad det var de havde gang i; en lang bane solidt coated papir hvor alle navne steder og årstal var regnet op. Holdt fast af brosten og flankeret af kirkegårdslys og blomsterbuketter. Jeg spurgte overrasket til antallet af døde på Cypern... men ved eftertanke var det dog kun én om året i 24 år. Og fik forklaret at de regnede alle med, osse sådanne som var døde af vådeskud, trafikuheld og andre ’civile’ ulykker. De påstod sig upolitiske... tog ikke stilling til om missionerne var rigtige eller forkerte, men mente blot at de der havde givet deres ’ultimative offer for vort land’, som der stod, skulle æres for dette. Nederst sluttede listen af døde af med udgangssalutten ’Ære være deres minde’.
Jeg anfægtede det upolitiske idet jeg erkender at vi osse kalder FredsVagten upolitisk... hvilket den naturligvis ikke er da krig er et meget stort politisk emne. Men på samme måde som de mener, er det heller ikke FredsVagtens idé at vurdere om en krig er rigtig eller forkert i sin politiske fokus, VI er imod krigen som fænomen fordi den smadrer folk og samfund. Den politiske forskel mellem os og dem ligger da i at de vil hædre danske soldater, mens vi påpeger at disse er en del af krigsmaskinen uden hvilke den ikke kan fungere.
Mens jeg snakkede med et par fyre om dette brød en yngre kvinde ind og bad mig gå. Hun stod dér og sørgede og havde ikke lyst til at få gjort den savnede bror, kæreste, fætter eller hvad det nu var, medskyldig i sin egen død og således hendes sorg.
De to fyre lukkede straks samtalen ned og jeg vendte mig mod kvinden og svarede at jeg gerne ville respektere hendes personlige følelser, men bad om hun lige først ville svare mig på et spørgsmål: - Hvor skal jeg gå hen? Hun så ikke ud som om hun forstod hvad jeg mente, så jeg fortsatte: Jeg vil gerne ha dem der væk, pegede på Borgen, de besudler mit ønske om fred. DE slår folk ihjel på mine vegne... så hvor synes du jeg skal gå hen? Og uden at vente på svar drejede jeg om og gik tilbage til mit eget. De var en 4 stykker de næste timer derovre, men ingen af dem kom over og genoptog tråden. Én kom hen men det var blot for at få information om hvordan man går på toilettet dér på Slotspladsen, hvilket vi naturligvis smilende og i al fordragelighed anviste.
Juledag var jeg igen på vagt og da lå deres midlertidige monument alene hen og det pikerede mig at se de få forbipasserende betragte opstillingen og modtage budskabet. Der er jo generelt en tendens til at fokusere på de få faldne danske soldater som helte og ofre, fremfor at fokusere på at de, i al fald i terrorkrigenes tid, er en del af en aggressiv krigsmaskine som bekriger fremmede folk i deres egne lande... uanset hvad man mener om deres politiske visioner.
Jeg skrev på et A4-ark med fed vandfast tusch at det var aldeles tvivlsomt for hvem disse soldater havde givet deres liv, i betragtning af at Irakkrigen startede med en løgn om masseødelæggelsesvåben, og i Afghanistan fik man aldrig fanget bin Laden, hvilket jo var formålet.
Og at 9/11 i øvrigt fortsat er omgærdet af hemmeligheder, som gør at vi reelt ikke ved hvordan det gik til, men der er retlig tvivl om Bush-regeringens inhabilitet. Så for hvis interesser blev disse krige ført.
Mere kunne der ikke stå så detaljerne fik være.
Og så holdt jeg lidt øje med om de nysgerrige osse læste mit indlæg og om nogen ville fjerne det... næh, det fik lov at ligge i klemme under én af brostenene, og blev alt læst.
Apropos respekten for de efterladtes følelser og fokuseringen på de faldne danske soldater fremfor på de faldne afghanere (pt). Én af de første faldne var unge Kirkmand hvis far gik ind i krigspolitikken i sin harme over at miste sin søn til dette falske krigsprojekt. Han skrev et venligt og respektfuldt brev til FredsVagten om vi ville sætte et lys for hver af de døde danske soldater ved vores 7-årsdag i oktober. Vi opfyldte ikke hans ønske og havde efterfølgende en del problemer med på hvilken måde vi skulle svare ham hvorfor, uden at træde på hans personlige følelser som vi naturligvis forstår. Det var oppe på et par stormøder og endte okay med empatisk at påpege at vi fokuserer lige på alle døde i de ulykkelige krige.
Vores 7-årsdag 19. oktober forløb strålende. I dejligt vejr spillede pop-rock-bandet Fri Galaxe, med hjemsted omkring Månefiskeren på Christiania, fra en lastbil-scene de kvit og frit havde stillet op til vores ære. De releasede en single-cd; Fredselsker, som var tilegnet FredsVagten og blev uddelt på stedet. Meget flot... vi var virkelig beærede. De serverede endvidere varm suppe for publikum og det var klart efter vores forhold et tilløbsstykke med 2 – 300 til stede.
http://www.youtube.com/watch?v=nzpkNtoHhhc
Vi arbejdede på at få en rigtig højprofileret kunstner til at yde os en cadeau i form af en fredstale. Vi undlod at spørge Helger i år, da hun så tit har støttet os så flot og alle ved at hun er venstreorienteret så det er ikke noget der rykker i offentligheden, og Jesper Klein ditto. Men det lykkedes os nu ikke... vi var som sædvanlig alt for sent ude ;-d dummernikker. Vi fik dog den gamle professor emeritus og forhenværende leder af COPRI (Copenhagen Peace Research Institute) Håkan Wiberg til at holde en tale... fin og særdeles vidende ældre herre, men han manglede magt-uniformen; jakkesæt og sorte sko til at imponere snobberne og lakajerne; lignede snarere en hjemløs med noget sygdom i det ene ben som gjorde at han gik i korte bukser i oktober... okay, det VAR fint vejr ;-) Den kontakt betød at han 14 dage senere holdt et særdeles kompetent og spændende oplæg for vores studiekreds.
På årsdagen udstillede FredsVagten de godt hundrede fredstallerkner der var indsamlet på Kulturnatten (se billede) efter Jørgens gode initiativ og energi på selve aftenen, som var en rigtig god aften. FredsVagten har været til stede hvert år på Kulturnatten, og undertegnede har været med de fleste gange... jeg tror dette var den hyggeligste. Leif, Jørgen, Pia, Katrine, Martin og undertegnede (Bo) var til stede. Jeg havde medbragt mit lille batteri-sanganlæg og spillede og sang hele aftenen. Martin og Katrine dansede, mens Jørgen, Pia og Leif passede tallerken-fredsbudskab-produktionen. Jørgen styrede logistikken. Naturligvis var osse vejret dér mildt efter årstiden og stille, så inden vi rigtig fik set os om var klokken hen af 11, og vi må kun være der til kl. 10 ;-( Det er den slags gode oplevelser vi lever af. Leif har lavet en lille pamflet af resultatet, kan ses på www.fredsvagt.dk/off/dokumenter/Kulturnatten_10.doc
Ellers er der vist ikke sket meget i efteråret ud over at dagene er blevet stadig kortere.
Hvert år har vi under vintertide søgt op til muren for dér at finde lidt læ mod de barskere vejrlig, men 2 faktorer har betydet at det ikke er sket i år... ikke endnu i al fald. Dels Kay og dels klimaforandringerne, for at nævne dem i prioriteret rækkefølge ;-)
Kay vil ikke stå så tæt på, og slet ikke ha ly fra DEM! Og klimaet betyder at det endnu ikke har været så koldt at det føltes nødvendigt. Jeg slog dog FredsVagten op under muren en morgen i december fordi det slagregnede fra vest, og så er det næsten tørvejr helt inde ved muren. Det er osse lidt hyggeligt, synes jeg... forandring fryder... et andet vue over omgivelserne. Men som sagt; Kay flytter tingene hvis det er onsdag – hans faste formiddag. Det har jeg prøvet et par gange sidste vinter.
Jo, for resten angående FredsVagtens betydning… vi bliver jo ofte spurgt om hvorvidt vi har kontakt med politikerne inde på Borgen. I den anledning vil jeg da lige fortælle en lille anekdote fra hverdagen.
Claus Hjorth Frederiksen kom forbi i sammen moment som jeg hankede mig op til at gå over til kiosken i Holbergsgade for at købe lidt sprit til lystændingen, så pludselig stod vi dér og gnubbede skuldre i fodgængerfeltet ventende på grønt. Så jeg vendte mig mod ham og spurgte hvornår vi skulle trække os ud af det æreløse engagement. Hvordan ordene nu faldt så var det jo ikke noget vi kunne blive enige om indenfor det 1½ minut det varede før vi var ovre og gik hver sin vej. Men hans pointe, som jeg tyggede på videre ned af vejen, var om vi osse mente at man i 40’erne skulle ha ignoreret Hitlers aggressioner. Og så trak han det hykleriske ’jødekort’ – hyklerisk fordi han selv dæmoniserer og undertrykker folk han ikke kan li. Hvad med kz-lejren Guantanamo, hr. Frederiksen… men det svarede han ikke på.
Da han en times tid senere kom tilbage forbi FredsVagten, henvendte jeg mig igen og sagde at apropos nazismen er det i vor tid USA der her er aggressoren og skal sammenlignes med Tyskland i 30’erne. DET fik ham til at standse op og indigneret udbryde at det kunne jeg ikke mene, hvortil jeg uddybede min påstand at det er da USA der overfalder andre lande på baggrund af deres selvbestaltede ret til at definere verdensordenen. Hvad Hjorth’en svarede husker jeg ikke, blot at han stoppede og vendte sig om indigneret over mine ord. Han var dog hurtigt væk igen, og det eneste han efterlod hos mig var en opløftet tanke; at jeg kunne nå ham overhovedet med mine meninger. At han ikke er urørlig og ignorant overfor ’gadens stemme’.
Der er her primo december kommet en ny dansk familiefilm; Max Pinlig, skrevet over en figur fra en serie i børnefjernsyn og hans søde, men totalt kiksede mor.
I august kom hele filmholdet ned en dag hvor Thorleif og jeg stod der, og fik os til at iklæde os vintertøj da det altså skulle forestille at være hen under jul, og så var vi kulisse for Max’ mormor og morfar der aldrig holdt jul for ham fordi de er fredsvagter (så vidt jeg har forstået... jeg har ikke set filmen) Det var da meget sjovt og under alle omstændigheder en eksponering af FredsVagten.
Så hen i november ringede jeg til instruktør Lotte Svendsen, lagde en besked da hun ikke svarede, men hørte aldrig fra hende og kom fra det.
Nu forlyder det at FredsVagten end ikke er krediteret på rulleteksten. Jeg har skrevet en klage til fru Svendsen som jeg har fremsendt gennem filmselskabet. Vi fik heller ikke nogen fribilletter endsige en invitation til premiere eller forpremiere.
Alt andet lige brugte hun FredsVagten til sin film, det er for dårligt. Nu håber jeg hun har mod til at erkende sin forsømmelse.
Mens jeg endnu er ved at finpudse dette nyhedsbrev har jeg fået telefonisk kontakt med hende og hun beklagede absolut hvis vi ikke er krediteret, men det er producenten der har ansvaret for den side af sagen, så hun lovede at kontakte ham og se til at vi kom med i dvd-versionen, og at vi i øvrigt får tilsendt nogle fribilletter.
Apropos ’for sent ude’... I 2003 kom Dalai Lama forbi på officielt besøg på vej ind til Borgen primo juni. Jeg var med til at se ham køre forbi, og for en gangs skyld ærgrede jeg mig over min/vores manglende forudseenhed... tænk hvis hr. Lamaen standsede kortegen og kom hen og hilste på.
Nu har vi erfaret at Hans Hellighed igen kommer til byen ultimo maj og satser på en officiel velsignelse for vores indsats for freden. Man kan mene om religion og den slags hvad man vil, men der er ikke nogen tvivl om at en sådan begivenhed vil styrke FredsVagtens betydning blandt snobberne, og således vores budskab til offentligheden... det er jo det det hele handler om.
Men nu er det nytår og vi fortsætter ufortrødent selvom vi til stadighed spørger os selv og hinanden hvordan det kan være at ikke nogle flere fatter fidusen og indser at vi repræsenterer en fantastisk mulighed for at udtrykke sin harme i afmagt over den marcherende fascisme iklædt demokratiets fåreklæder.
10. januar kl. 16 er der en demonstration for anstændighed, startet af en privatperson; Jørgen Bache, der bare har fået nok og vel ikke ved hvad han ellers skal stille op med sin afmægtige vrede. Rygtet distribueres på facebook... blir spændende at se hvor mange der kommer... helt sikkert ikke mange nok. Slet ikke alle de der osse er pissed, men endnu ikke parate til at gå på gaden og overvinde den indre indoktrinerede modstand mod at tro på, endsige bruge, gadens parlament.
Jeg har skrevet til denne Jørgen Bache og fortalt ham at FredsVagten netop startede på den måde og med de følelser, men bestandig lider af politisk astma... tænk hvis der var 100 fredsvagter om dagen!!, skulende vreden over den skjulte fascismes fremmarch op mod de hykleriske politikere der taler om frihed og lighed mens de strammer grebet om menigmand... selv ikke Grundloven kan længere yde retsmæssig beskyttelse. Så jeg håber han vil nævne os i sin tale.
Vi får se... jeg har taget fri fra arbejde for at kunne være tilstede.
Nytår betyder osse at vi vil bede jer alle forny jeres gode økonomiske støtte, som betyder en frigørelse fra den side af arbejdet. Der er nok at ta sig af i forvejen. Smid en hund eller hvad I vil på 8401 1041096... det varmer og betyder noget.
Der er så mange små initiativer som behøver økonomisk støtte i kampen mod uanstændigheden, vi forsøger i det omfang vi har overskud at genstøtte. Således brugte vi for eksempel 600,- til Operation Dagsværk. Det er jo dobbelt gevinst.
Der kom to 3.G knægte; Mads og Emil fra Christianshavns Gymnasium.
De stod en vagt sammen med vi tilstedeværende. Og de blev blandt andet sat til at rense nogle opslag af vores opslagstavler og sætte nogle friske op. Jeg trak dem med ind på Borgen for at lave løbesedler, denne gang oppe ved Enhedslisten… jeg foretrækker ellers at trække på SF’s ressourcer, men de havde ikke tid den dag. Og bagefter skrev vi en hilsen til Anders Fogh i margen på én af vore løbesedler – det var jo dagen efter det amerikanske præsidentvalg: ”Kære Anders, vi føler med dig nu din gode ven George snart ikke mere er præsident… håber at Obamas doughnuts er lisså gode. Venlig hilsen FredsVagten”. Så fik jeg også vist dem vejen op til og ind i Statsministeriet hvor vi gjorde honnør for overvågningskameraet, og hvor let det egentlig er at komme ind og aflevere sin besked i betjentstuen. Jeg har afleveret mange af den slags beskeder i årenes løb, men det er først på det seneste at jeg er begyndt at udbede kvittering. Jeg tænker at det lægger større pres på det underordnede personale at de ikke bare skrotter vores lille humørfinte lodret i samme øjeblik vi er gået. Måske skulle jeg udbede mig aktindsigt og se om jeg kan få udleveret en kopi ;-)
Apropos penge. Vi har jo i det meste af FredsVagtens tid haft en lille pengedåse i kufferten, men de seneste måneder har vi været ramt af tyveri og det er blevet mere besværligt at ta imod kontant støtte på stedet. Det har også ramt vores flagbutik som har fået nye forsyninger og igen fungerer. Vi er skuffede over at nogen virkelig vil ribbe os for de småpenge. Og det gir et touch af dårlig stemning i kredsen idet vi snakker om hvem det mon kan være og det synes os at man skal næsten være insider for at kunne komme af sted med det. Hvis det foregår om natten skal det være én der bekymrer sig om at stille tingene pænt op igen efter at ha rodet i tasken. Og sker det om dagen skal det være én der legalt og ubemærket kan forgribe sig på vore ting… ubehageligt. Så vi har droppet at ha en indsamlingsdåse.
Apropos ’tingene om natten’. Vores grej står som altid op af muren om natten. Helt inde i hjørnet, pænt stillet op, men ikke til at skjule. Det er egentlig forbløffende at det får lov til at stå dér i fred år efter år… men det står der selvfølgelig heller ikke om dagen når der er flest folk.
Der forsvandt dog en nat i forsommeren ”Fredsskibets” 3 solide sammenlænkede krydsfinerplader. Pist borte. Det undrede vi os såre over da de er ret tunge og ikke sådan herrenemme at bakse. På den anden side.. et par unge mænd… måske på vej hjem fra selskab, måske uenige med vores politiske vision, kan jo hurtigt bære pladerne over til Holmens Kanal og søsætte dem. De dukkede aldrig op igen. Men FredsVagtens levende initiativ fik produceret et nyt skib på en uge.
Vi har jo aldrig fået nogen tilladelse til at stille det der. PH har den teori at man i starten tænkte, nårh skidt, det går snart i sin mor og efterhånden blev personalet, politiet, kommunen, blinde for det. Og nu har vi vundet hævd… hvilket selvfølgelig til stadighed indebærer at vi opfører os ansvarligt og stiller det pænt, holder orden og rydder op løbende.
Imidlertid forlød det for en måned siden at der er kommet en ny vagt-formand, betjent eller hvad det er, som føler sig nyansvarlig og vel skal gøre nogle markeringer, teste nogle grænser for sin magtudøvelse. Og han havde således henvendt sig med en forespørgsel om vores tilladelse til dette natlogi. PH ringede til mig om det og fortalte også at den gamle betjent var kommet hen efterfølgende og lovet at tale vores sag. Vi blev i telefonen enige om ikke at gøre problemet officielt ved at da udbede os en tilladelse… bedre at vente og se omsagen ville gå i sin mor. Det gjorde den, i al fald indtil videre.
Vi har en mistanke om at vi er ganske respekterede inde på Borgen. I den bog; BORGEN, der i 2007 blev udsendt i anledning af 100-året, fylder FredsVagten et helt opslag som den længestvarende demonstration i Christiansborgs historie. Så vi gætter på at den nye vagtchefs emsige initiativ er dysset ned.
Jørgen skriver på mailen den seneste udvikling i sagen omkring det midlertidige monument:
Da jeg stod vagt i dag (30. dec) sammen med Winnie, kom 2 bagmænd bag den hvide dug hen med Bos våde og krøllede brev, som de vredt ødelagde: Respekter vor sag, som vi også respekterer jeres, sagde de. Deri var jeg enig og prøvede at sige, at min kollega vist også havde ment det samme, blot havde skrevet en kommentar. Den forstod de dog ikke og lovede, at hvis vi igen skrev en kommentar, ville de overmale vore plancher, hvorefter de gik.
Jeg skal lige pointere at jeg skrev under som mig og ikke på FredsVagtens vegne.
Jeg vil gerne snakke med dem om det, men har ikke noget link til hvem de er. Det kommer måske.
Denne henvendelse fik Jørgen til at bringe emnet op til stormøde.
Det er jo sådan at FredsVagten holder stormøde en gang om måneden… vi aflyser dog af og til hvis der er vigtigere aktuelle begivenheder i gang. Således havde vi ikke noget møde i december da der samme dag var klima-demo. FredsVagten deltog ikke som sådan, PH passede biksen mens vi kom forbi, men vi fredsvagter hænger jo ud med klima-aktivisterne. Vores egen Jens er én af dem som har trukket sig fra FredsVagten og nu helliger sin tid i klimabevægelserne.
Men da vi på stormøder sjældent har tid til at komme dybere ned i de mere filosofiske/politiske spørgsmål har vi også i et par tre år haft en studiekreds som går ind i de ideologiske spørgsmål om Krig og Fred.
Og så vil jeg blot ønske alle et godt og håbefuldt nytår
Husk at vi er afhængige af jeres opbakning. Vi kan jo ikke i vores egen astmatiske indsats alene standse krigen og dens maskine. Kom nu… smid slæverne ind eller opfordr onkel Svend/Thorkil/Bernhard der også er sur over Foghs løgne og det danske folks ignorance. At holde fredsfanen intakt er vores fornemste opgave. Så mange andre tager sig af Gaza og klimaet.
Fredstallerknerne sat op i rotunden 19. oktober 2008
Venligst
Bestyrelsen v/ Bo
