Kære fredsvagt-venner og støtter
April 2011
Alle tidligere Nyhedsbreve kan læses på nyhedssiden.
Hvis man ikke ønsker at modtage FredsVagtens Nyhedsbreve så send en mail til bo@fred.dk uden indhold med subject ’Nyhedsbrev nej tak’ fra den adresse nyhedsbrevet modtages på.
Jeg har sat en masse nye modtagere på denne liste, folk som jeg tænker kunne være interesserede i FredsVagtens meritter. Jeg undskylder hvis det er til ulempe.
Libyen-krigen
Siden sidst har det politiske billede godt nok ændret sig en del med den nye krig Danmark har involveret sig i. Igen konstaterer vi hykleriet om hvilke diktatorer der må undertrykke sin befolkning og hvilke der ikke må. Igen konstaterer vi at det tilfældigvis er et olierigt arabisk land hvis interne forhold Vesten blander sig i. Igen konstaterer vi at man intet har lært; at demokratiet udspringer ikke af bomber. Igen konstaterer vi at interventionen gør det meget værre for civilbefolkningen.
Da selv Enhedslisten tilsluttede sig militær indblanding under indtryk af propagandaen om at Gadaffi ville hævne sig grusomt på den oprørske befolkning hvorfor han prompte måtte standses, skrev FredsVagten 18. marts en pressemeddelelse http://fredsvagt.dk/om/Libyen.
Denne afstedkom en del henvendelser fra mainstream-medier som søgte noget opposition til det enige folketing. Den afstedkom også intern kritik for afsnittet om en vurdering af Gadaffis meritter.
Først var det Politiken, som kom ind til min vagt tirsdag d. 22. FredsVagten blev således Dagens Billede 23. marts og om d. 22. om eftermiddagen nogle artikler på web-udgaven. Disse kom ikke i den trykte avis
http://politiken.dk/debat/ECE1231226/inkarneret-pacifist-blodet-flyder-fucking-blodet-flyder/
http://politiken.dk/indland/ECE1231462/pacifismens-flagskib-kaemper-for-at-undgaa-skibbrud/
Ifølge x-fredsvagt Charlotte var førstnævnte en overgang det mest debatterede emne.
P1-Agenda som ville diskutere pacifismens vilkår, så de satte mig i stævne onsdag formiddag, heldigt at det passede med mit arbejde. Agenda blev udsendt lørdag kl. 18 http://podcast.dr.dk/P1/AGENDA/2011/agenda_110326.mp3, men til demoen lørdag eftermiddag var der allerede nogen der havde hørt noget forskræp. Som kom hen med anerkendelse og roser.
TV2 ved ’Frede’ alias Kristian Frederiksen satte mig i stævne torsdag formiddag. Den samme Frede der som den allerførste tv-journalist lavede et indslag 9. januar 2002. Flink fyr og efter min mening en fair reportage. Ligeledes i Politiken følte jeg mig okay og fair fremstillet, selvom en god ven opfatter at jeg bliver lidt latterliggjort, og at det kommer til at handle om mig frem for om politisk analyse. Jeg anfører at der er for mig kun én mulighed i mødet med pressen; ærlighed. Jeg kan IKKE begynde at forsøge at forholde mig taktisk og foregive… lyve om mine motiver og positioner. Nixen, så får de det ud af det som de vil men under alle omstændigheder får jeg lidt rum til at markere min opposition. http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/38444084/
Således konstaterer vi at FredsVagten var dér de først søgte efter opposition til Libyen-krigen. At vor uimodståelige stædighed betyder at de ved hvor de skal finde ’pacifismens flagskib’.
Libyen demo
Nævnte demonstration var lørdag 26. marts fra USA ambassaden via Den Franske Ambassade til Krigsministeriet… slotspladsen er pt lukket af fjernvarme-nedgravning. Vi var 1 – 200 inkarnerede fredsaktivister og antiimperialister. FredsVagten blev tilbudt en tale som rosinen i pølseenden. Den holdt Sara som ikke er så gammel i gårde og derfor vægrede sig; følte sig ikke ordentligt ’klædt på’. Men under indtryk af tillidsfuld opbakning og alles lige ret holdt hun dagens bedste tale hvis vi skal tro rygterne, herunder en mindre web-baseret tv-kanal som har en del indslag med FredsVagten; KPnetTV, thi hendes tale blev lagt ud i fuld længde; http://www.youtube.com/watch?v=SoeC-HGzZQE
Katrine fanebærer flankerer SuperSara ;-) som styrer scenen.
Jo FredsVagten lever og får stadig nye solide gode medlemmer.
Og jeg ville ikke tale, thi jeg siger alligevel altid det samme med små variationer og desuden havde jo jeg haft rigelig med taletid de seneste dage som ’den sidste pacifist’.
Minna har i det forløbne kvartal overtaget ansvaret for at få skemaet til at hænge sammen. Et ansvar jeres ærede havde haft siden august hvor Thorleif havde båret det i årevis. Der er en grund til at FredsVagtens første regel er ’alles lige ret’… jeg hader at nogen skal gøre det for min skyld, fordi jeg ringer og opfordrer. Stress. Tak til Minna. Ring 6591-9789 eller skriv til minna.s.j@gmail.com for en vagt en gang om måneden |*-)
Støtteforeningen FredsVagtens Venner, som formelt udsender nærværende nyhedsbrev, holdt ultimo marts sin årlige generalforsamling i lokalerne hos Jens vicevært i Boyesgade. Som altid hyggeligt for de 5 – 6 stykker der dukker op, lige nok til at holde foreningen juridisk intakt ;-)
Og vi minder om at vores kontonummer er 8401 1041096.
Ellers ved jeg snart ikke andet at berette end hverdagen som stadig får det til at løbe rundt. Foråret er kommet igen; den sidste seje snebunke er blevet til en snavset plet. Frosten er gået af jorden i rotunden så vi igen kan trykke sømmene ned til de to bannere ud mod gaden; Krig ER Terror og Fred ER Mulig. Solen er kommet højere op over tagene og forsvinder nu igen først kl. 16. Sommertiden begynder.
Opgraderet terrortrussel
Nåhjo, primo januar ringede politiet en dag og meddelte at de havde taget vores kuffert og rygsæk i forvaring. Der var en opgraderet terrortrussel (suk) og pludselig havde nogen gjort dem opmærksom på at der stod en kuffert bag de der skilte ved muren. De havde antaget at det var vores og tog det ind frem for at tilkalde Bombemarie. Jeg tror såmænd de hele tiden havde vidst det, det forlyder at de af og til har samlet vores ting sammen hvis blæst eller nattevandrere havde smidt det omkuld. Men pludselig var det blevet en fælles bevidsthed de ikke længere kunne ignorere og hver især lade som ingenting. De kan ikke tillade sig at lade hånt om den hypede frygt
Vi lo lidt ved tanken; tænk hvis de havde sprængt vores kuffert og rygsæk i 1000 stumper. I stedet fik vi besked på at de måtte ikke stilles der igen. Det afstedkom en mindre krise, som i første omgang blev dækket ind af Kay der påtog sig at hente og bringe grejet hjem til sig. Jette, vort fordums gode ’rum’ nede i Stormgade, prøvede igen at lægge hus til, men hun bor et andet sted i ejendommen nu, så det var ikke nogen god idé.
Vi løste problemet ved at fordele tingene i solide plastlommer på indersiden af satellitterne. Det er lidt mere bøvlet, men det fungerer. Og det holder sig tørt i al slags vejr.
Ganske langsomt ændrer FredsVagten sig efter ’organiske’ krav og ikke efter managementdesign. Allerede er vi begyndt at stille vagtbogen og skemaet, der er lagt i et gult plastomslag, i en plastpose… og hvem ved om ikke der pludselig er en lille taske igen, som langsomt blir større så de ikke lægger mærke til det derinde i vagtstuerne.
Jeg talte selv med en vagtmand en dag; han var ude for en smøg og jeg var i ly for et silende regnvejr. Han havde dyb respekt for vores ihærdighed og gav mig lov ;-) til at gå. Jeg havde opfattet at det skulle blive tørvejr den dag, og var ved at være godt våd og kold da det var en svag multiklam tågeregn, så svag at jeg stod for længe på vagtpladsen før jeg indså at ly var en betingelse.
Soldaterflagdag
Og ultimo februar var der jo dømt kommunal hyldest til det fra Afghanistan hjemvendte hold 10 fra Livgardens Kaserne ved Rosenborg. Nej til Krig stillede med en demonstration ved Amagertorv hvor parademarchen skulle passere… de marcherede gennem gågaderne, det er der sgu ikke nogen andre der får lov til. Vi besluttede at møde dem på Rådhuspladsen med fredsflag og en løbeseddel med overskriften: Soldat, du er tilgivet. Der er den forskel på Nej til Krig og FredsVagten, at de overvejende ser soldaten som et offer for politikernes rænker, mens vi overvejende ser ham som ansvarlig for sit valg.
I offentligheden er der nogle billeder, vi kan kun lige finde dette med soldatergeled og fredsfaner. http://www.nordvestnyt.dk/artikel/106017:Indland--Demonstranter-oedelagde-ikke-soldaters-dag Igen konstaterer vi at vores regnbuefaner markerer fredsfølelsen. Og ønsker stadig at opretholde vores stand som vedvarende bringer grødens og livets farver i erindring mod magtens grå granit.
Apropos, måske er det slet ikke regnbuen, men i stedet chakraerne fanen symboliserer. Fokus på livets energier.
Violet – issen – visionen
Indigo – panden – bevidstheden
Blå – struben – kommunikationen
Grøn – hjertet – følelserne
Gul – solar plexus – vejrtrækningen
Orange – maven – sexualiteten
Rød – skridtet – jordforbindelsen
Her demoen 26. marts foran Den Franske Ambassade på Kgs. Nytorv
Foråret er som sagt kommet. Og vi håber stadig på at en og anden – ligesom Sara fortæller i sin tale foran Krigsministeriet (se linket ovenfor) – vil forstå at FredsVagten er en meget åben kreds som velkommer alle der vil. Det er sundt, mentalt og fysisk, kom nu… skal vi gå hjem… nej gu ska vi ej. Men hvis Peter – den bundstærke viking – igen brækker en firs-årig knogle, så er vi på’n. Peter som på ovenstående foto bærer den høje fane.
Jeg gentager lige skemaansvarlig 6591-9789 minna.s.j@gmail.com Kom og prøv det. Når du i din fortvivlelse ikke længere ved hvor at vende din afmagt, så er FredsVagten afmagtens esse hvor den gode ilttilførsel skaber antimagt af afmagten. Antimagt er en umulighed, magten vil altid være der, men man kan afvise den på sit personlige plan. Afvise at selv prøve at få magt, og i stedet fastholde anstændighed og solidaritet.
Sov godt
Bo
